Istedgade: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ultraman (diskussion | bidrag) m Layout-tilpasning |
Lidt mere information |
||
Linje 1:
[[Fil:Istedgade.jpg|thumb|
[[Fil:Istedgade_skybrud_2011-07-02.jpg|thumb|280px|Istedgade den 2. juli 2011 under [[Skybruddet den 2. juli 2011|skybruddet]].]]
'''Istedgade''' (også kaldet ''Strassen'')<ref>Evan Bogan: ''"Københavns gadenavne – fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse"''. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 335.</ref>
Istedgades historie kan dateres tilbage til 1858, hvor de første bygninger stod færdigbygget omkring Gasvejen (i dag kaldet [[Gasværksvej]]), men først i 1859 fik Istedgade sit officielle navn, hvor gaden efterfølgende voksede hurtigt mod banegården, og i 1900 nåede Istedgade Enghave Plads. Istedgade blev meget tidligt kendt for værende en farverig forlystelsesgade, med sit vilde [[værtshus]]liv, de mange [[slagter]]butikker og [[prostitution]].<ref>[http://grafisk.kts.dk/elever/jema27/Grundforloeb_opgaver/berlin_root/html/istedgade.html Istedgade - Vesterbro], grafisk.kts.dk, hentet 13. september 2014</ref> Under [[2. verdenskrig]] blev Istedgade kendt for sin modstand mod tyskerne, og under [[Folkestrejken (1944)|Folkestrejken]] i sommeren 1944 kom det til voldsomme sammenstød mellem Vesterbros indbyggere og det tyske militær. Efter "pornoens frigivelse" i 1969 blev Istedgade en af de gader, hvor næsten hver anden butik solgte magasiner og sexlegetøj m.m.<ref>[http://denkorteavis.dk/2013/istedgade-porten-til-vesterbro/ Istedgade overgiver sig aldrig], ''[[Den Korte Avis]]'', 4. marts 2013</ref>
Gadens historie med rod i den klassiske [[arbejderklasse]] står i kontrast til nutidens dyre istandsatte lejligheder og moderne byliv. Gaden var før [[Byfornyelsen (København)|byfornyelsen]] i
Istedgade er sammensat og mangfoldig og er et af de steder i København, hvor der er liv hele døgnet. [[Vesterbro]] i almindelighed og Istedgade i særdeleshed er i løbet af de senere år blevet attraktiv for unge og ressourcestærke borgere, oftest børnefamilier, der imod tidligere tiders [[trend]] har valgt at blive boende i byen i stedet for at flytte til forstaden og parcelhus. I dag er Istedgade og nogle af sidegaderne kendt for de mange [[hotel]]ler, designbutikker, [[café]]er, værtshuse, [[Bar (etablissement)|bar]]er, [[sexshop]]s og [[restaurant]]er. Foruden mange turister holder her også en del gadeprostituerede til, ligesom [[Stofmisbrug|narkomaner]], [[Alkoholisme|alkoholiker]]e og [[hjemløs]]e. Til støtte for disse findes bl.a. [[Kirkens Korshær]], [[Mariakirken]] og [[Mændenes Hjem (København)|Mændenes Hjem]]. De prostituerede på Istedgade er ofte af udenlandsk herkomst, hovedsageligt fra [[Afrika]] og [[Østeuropa]].<ref>[http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/26735246 Beboer på Vesterbro: De er aggressive og følger efter en], ''[[metroxpress]]'', 24. maj 2013</ref> I august 2012 blev Istedgade genstand for megen medieomtale, på grund af politiets manglende indgriben over for [[Pusher (individ)|pusher]]ne på Vesterbro.<ref>[http://www.b.dk/nationalt/betjente-istedgade-flyder-med-narko Betjente: Istedgade flyder med narko], ''[[Berlingske]]'', 29. august 2012</ref>
Istedgade har igennem årene huset mange af Danmarks skuespillere, kunstnere og forfattere. Her kan nævnes [[Liva Weel]], [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensen]] og [[Emil Bønnelycke]]. Kærligheden til Istedgade er stadig at finde i nutidens kendissers arbejde, bl.a. [[Dan Turèll]]s ”Charlie Parker i Istedgade”, [[Natasja]]s ”Gi’ mig Danmark tilbage” og [[Peter Belli]]s version af sangen ”Copacabana”, på dansk kaldet ”Istedgade”.
== Istedgade i kulturens verden ==
=== Roman ===▼
Hovedpersonen [[Ole Jastrau]] i [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensens]] roman [[Hærværk (bog)|Hærværk]] fra
▲===Roman===
▲Hovedpersonen [[Ole Jastrau]] i [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensens]] roman [[Hærværk (bog)|Hærværk]] fra [[1930]] bor på Istedgade. På vej ned efter frokost falder følgende udveksling om fordelen ved Istedgade mellem Jastrau og digteren [[Steffensen]]:
{{citat|
"Du," brummede [Steffensen], da Jastrau kom ud fra butikken igen. "Istedgade er nu en dejlig gade." "Hvorfor det?"
Line 15 ⟶ 19:
Jastrau skulle lige til at le. Men så opdagede han Steffensens fjerne, skinnnende blik. Og han måtte selv stirre ned ad den lange gade. Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og langt ude ved Enghaveplads blev de grå og gule facader luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende tåge.
|Tom Kristensen, ''Hærværk'' s. 61. Gyldendal, 1966.}}
=== Miljø ===
Istedgade er ligeledes et yndet omdrejningspunkt for flere af nutidens store danske forfattere. Bl.a. hos krimiforfatteren [[Sara Blædel]] i den anmelderroste roman 'Aldrig mere fri' (People's Press, 2008), hvor Istedgade og gadens intense miljø har været den altoverskyggende inspirationskilde.
=== Sang ===
[[Peter Belli]] havde i
Omkvædet lyder bl.a. : "''Istedgade, i Istedgade er der altid en hel del ballade...''"
Line 25 ⟶ 31:
== Se også ==
* [[
==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.information.dk/275153 Istedgade: Narko, sex og en halv liter sød til kaffen], ''[[Dagbladet Information]]'', 6. august 2011
* [http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/byplanlaegning-og-anlaeg/anlaegsprojekter/veje/istedgade Istedgade, forbedring og fornyelse], [[Københavns Kommune]]
{{coor title dms|55|40|10.33|N|12|33|16.34|E|type:landmark_region:DK}}
[[Kategori:København]]
[[Kategori:Gader på Vesterbro]]
|