KFUM og KFUK i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m wiki |
||
Linje 42:
=== KFUM og KFUKs teologiske ståsted ===
Det teologiske grundlag for KFUM og KFUKs arbejde blev i vid udstrækning lagt af bevægelsens første generalsekretær, Olfert Ricard. I hans [[teologi]] spillede stræben og [[fromhed]] en vigtig rolle i [[Forkyndelse|forkyndelsen]] i KFUM. Fra den fattige verden, unge mænd kendte fra de [[Brokvartererne|københavnske brokvarterer]], skulle de unge vises hen til Guds rige. I centrum af dette rige stod Kristus som vennen, føreren og kongen - jf. Olfert Ricards bog ”Kristus og hans mænd” (1909):
''Dersom der med nogen Sandhed kan tales om en særlig Ungdomsforkyndelse i vore dage, saa skulde den vel bestaa deri, at man i Evangeliets Forkyndelse for Ungdommen stiller Jesus som Idealet i Forgrunden, fremfor Kristus som Forsoneren.'' (citeret fra ''Bevægelse i Tiden – glimt fra KFUM og KFUKs historie'')
Linje 50:
''Hos os er faren ikke den, at den historiske frelseskendsgerning forflygtiges af hensyn til forstanden, men hos os er faren den, at det historiske træder i baggrunden af hensyn til følelsen og oplevelsen. (…) Og hvor ofte har vi ikke hørt f.eks. prædikener, der mere var foredrag om psykologiske processer end om Guds skabende og frelsende gerning, eller helliggørelsesprædikener, hvor grundtonen var, hvad mennesker kan og skal og ikke Guds værk?”'' (citeret fra ''Bevægelse i Tiden – glimt fra KFUM og KFUKs historie'')
Hermed blev der lagt markant afstand til Olfert Ricard-tidens teologi og forkyndelse. Inspirationen blev nu ikke længere hentet vestfra (fra England/Amerika), men sydfra, fra [[Martin Luther|Luther]].
Christian Baun reagerede siden på den vækkelsesorienterede [[Oxford-bevægelse]], der dukkede op i 1935-36, og han lancerede en stærk kirke- og sakramentecentreret teologi i KFUM og KFUK, der dominerede indtil 1980’erne. Dog delte ikke alle denne teologi. Blandt andre skriver Gunnar Engberg, Olfert Ricards efterfølger:
Linje 56:
''Vi får lyst til at sige: ”Tal ikke om kirken, men om Kristus (…) Menighedens eneste opgave er at formidle mødet mellem Kristus og folket. At tilbede, dyrke Gud i kirken er kristeligt set sekundært.'' (citeret fra ''Bevægelse i Tiden – glimt fra KFUM og KFUKs historie'')
På et Verdensrådsmøde i 1983 formulerede Dr. Poulose Mar Poulose fire teser, som har været betegnende for KFUM og KFUKs arbejde og teologiske ståsted fra 80’erne og frem til i dag: "En kristen bevægelse må være Kristus-centreret i sit engagement, må have en aktuel og verdensnær livsanskuelse, må være økumenisk af natur og profetisk i sin livsstil." Dertil kan man lægge en holdning – og handling – i KFUM og KFUK om, at der til en evangeliserende bevægelse hører samfundsansvar og [[diakoni]]/nødhjælp.
=== Indre Mission og KFUM og KFUK ===
[[Indre Mission]] og KFUM og KFUK i Danmark gik hånd i hånd under Indre Mission-formændene [[Vilhelm Beck]] og [[Frederik Zeuthen]]. Men med [[Carl Moe]] som formand for Indre Mission og præsident for Fællesbestyrelsen, forværredes samarbejdet. Carl Moe kritiserede den kulturåbne linje, da der for pietisten Moe kun var ét fornødent, omvendelsesforkyndelsen. Efterhånden blev samarbejdet så dårligt, at Olfert Ricard i 1925 nedlagde sit hverv som landsformand for dansk KFUM.
De to organisationer forblev dog organisatorisk tæt forbundne, men KFUM bevægede sig langsomt væk fra Indre Mission. Det sås eksempelvis ved, at KFUM og KFUK efter 2. verdenskrig meldte sig ind i [[Dansk Ungdoms Fællesråd]] (DUF), hvorved man brød med Indre Missions tradition for at være upolitisk i sit virke – noget, grundlæggeren Vilhelm Beck slog fast med ordene ''Guds børn skal ikke blande sig i politik – det kan man lade de ugudelige om.'' (citeret fra ''Bevægelse i Tiden – glimt fra KFUM og KFUKs historie''). Spændingerne mellem de to bevægelser blev større, da KFUM og KFUK afviser en Indre Missionsk boykot af de første kvindelige præster i 1948.
I de kommende år åbnede KFUM og KFUK sig også markant mod den øvrige verden, dels gennem et omfattende diakoniprogram udført gennem arbejdet for flygtninge og krigsfanger, dels gennem en øget aktivitet i det [[økumeni]]ske arbejde i [[KFUMs Verdensforbund]].
| |||