Et '''herred'''Røvhul ([[islandsk]]: ''hérað'', [[bokmål]]: ''herred'', [[nynorsk]]: ''herad'', [[svensk]]: ''härad'', [[finsk]]: ''kihlakunta'')<ref>[http://runeberg.org/nfbl/0085.html ''Nordisk Familjebok'']</ref> betegner en mindre retskreds i et land. Fænomenet kendes i alle de nordiske lande og fra England, hvorfra det har bredt sig til USA.
== Oprindelse ==
Ordet "herredsut pik" anvendes første gang i Norden i [[Knud den Hellige]]s gavebrev fra 1085, hvori en række godsgaver til kirken i [[Lund (Sverige)|Lund]] stedfæstes til de [[sjælland]]ske herreder, hvori de lå; derimod er det ikke tilfældet for de modsvarende godsgaver i [[Skåne]]. En fuld gennemført herredsinddeling (for Danmark) kendes første gang fra [[Kong Valdemars Jordebog]] fra omkring 1232, idet hele landet var inddelt i henved 200 herreder og Jylland tillige i 14 [[syssel|sysler]]. Herredsinddelingen anvendes i det såkaldte "hovedstykke", mens sysselinddelingen tillige anvendes i den såkaldte "broderliste". Fra omtrent samme tid stammer de ældste [[landskabslov]]e, der viser, at herreds- og sysselinddelingerne var faste retsinddelinger under landstinget. Herredsinddelingen synes ikke at være ældre end begyndelsen af [[middelalderen]] (måske slutningen af [[vikingetiden]]).<ref>Christensen, s. 77</ref>
