Versionen fra 2. jul. 2014, 15:08 redigér Patchfinder (diskussion \| bidrag) 62.239 edits m Tilføjede Kategori:Sogne ved hjælp af Hotcat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. sep. 2014, 17:49 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Sogne; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 9: Ordningen bestod indtil, at der ved anordning af [[13. august]] [[1841]] indrettedes en almindelig ordning af et landkommunalvæsen<ref name="dalgaard193" />. Derved forsvandt fattig- og skolekommissionerne, og ansvaret for disse opgaver overgik til de nye sognekommuners [[sogneforstanderskab]]. En yderligere udvikling skete ved ''[[landkommunallov]] af [[6. juli]] [[1867]]'', hvorved styrelsens navn ændredes til [[sogneråd]]<ref>Salmonsen, opslag: sogneraad</ref>. I anden halvdel af 1800-tallet skete en voksende byudvikling dels i form af forstæder i tilknytning til de daværende købstæder, dels i form af nye bymæssige bebyggelser ([[stationsbyer i Danmark\|~~stationsby~~stationsbyer]]er, [[vejbyer i Danmark\|~~vejby~~vejbyer]]er og lignende). Denne udvikling stillede lovgivningsmagten over for spørgsmålet om hvorledes, disse forandrede forhold skulle indarbejdes i lovgivningen. Man havde da to muligheder: :''enten'' at indlemme forstæder i købstadskommunerne for derved at sikre sammenhørende bebyggelser fælles styrelse, :''eller'' at give hjemmel for at bruge bestemmelser udarbejdet med henblik på købstæderne også i sognekommunerne. Linje 21: Med tiden udvidedes sognekommunernes ansvar og opgaver til efter 1. verdenskrig at omfatte: # fattig- og forsørgelsesvæsenet, # vejvæsenet, herunder brolægning, belysning og snerydning, # det elementære skolevæsen (folkeskolen), # politi, # det almindelige næringsvæsen (næringstilladelser), # havnevæsenet, undtagen for havne henlagte umiddelbart under staten, # en del landboanliggender, så som omsorg for hegn og fred, # vandforsyning, # kloakledninger, skadeligt vands afledning og lignende, # affaldsbortskaffelse og almindelig renlighed, # bygnings- og sundhedsvæsen, og # sikring af de for den kommunale virksomhed nødvendige midler (kort sagt: [[skat]]ter).<ref>Salmonsen, opslag: kommune</ref> Med henblik på sikringen af de for sin virksomhed nødvendige midler havde kommunen tre muligheder: # Det offentlige kunne eje ejendom eller ejendomsrettigheder og kræve vederlag for at overlade udnyttelsen til private. # Kommunen kunne selv drive virksomhed — under det frie markeds vilkår eller med eneret — og tage betaling for, hvad virksomheden ydede. Denne virksomhed var ofte gas-, elektricitets- og vandværker, idet kommunen derved opnåede den ekstra fordel selv at blive i stand til fastlægge fordelingsnettets udformning og derved blandt andet kunne sikre vand til brandvæsenet, gas og elektricitet til gadebelysning og forsyning af offentlige institutioner og private hjem. # Endelig kunne kommune opkræve skatter, hvis hovedkendemærke var, at de ikke var vederlag for nogen øremærket tjeneste fra det offentliges side og af den grund måtte have præg af tvangsbidrag til samfundshusholdningen. I [[1925]] blev det gjort frivilligt og fra [[1938]] lovpligtigt for sognekommuner med byer med mere end 1000 indbyggere at udarbejde en byplan (kommuneplan). Bestemmelsen i byplanloven fra 1938 berørte ved lovens vedtagelse i alt omkring 230 sognekommuner<ref>Gaardmand, s. 24</ref>. Linje 55: * et personudvalg (skole- og socialvæsen) == Sognekommuner i andre lande == I en række andre lande var landkommunerne også organiseret i verdslige sogne. I slutning af [[1900-tallet]] blev disse små kommuner nedlagte mange steder. I nogle lande er disse tidligere kommuner fortsat geografiske enheder, der blandt andet bruges i statistikken. Linje 134: \| [[Civil parishes in England\|Civil parish]] \|- \| [[ Storbritannien]]: Nordirland \| [[Civil parishes in Northern Ireland\|Civil parish]] \|- Linje 156: == Litteratur == * ''De bymæssige kommuner''. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold. Betænkning nr. 161; 1956 * [[Arne Gaardmand]]: ''Dansk byplanlægning 1938-1992''; Arkitektens Forlag 1993; ISBN 87-7407-132-7 == Eksterne henvisninger == * [http://www.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660-1970] * [http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0385.html Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, Bind XIV, København 1923; opslag: kommune (s. 361-364)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0041-PDF/nto_3rk_0041_91618.pdf Bertel Dahlgaard: "Brydningerne mellem den administrative inddeling i kommuner og den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 41 (1933)] == Noter == Linje 170: [[Kategori:Kommuner i Danmark (1842-1970)]] [[Kategori:Kommunalpolitik]] [[Kategori:Sogne\|Kommune]]

Sognekommune: Forskelle mellem versioner