Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg: Forskelle mellem versioner

'''Frederik, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg''' ([[26. november]] [[1581]] – [[22. juli]] [[1658]]) var en af de [[Hertuger af Sønderborg|sønderborgske hertuger]].

 

Han var søn af hertug [[Hans den yngre af Sønderborg]] og født 1581. Ved faderens [[testamente]] fik han ([[1622]]) et årligt deputat af 5000 [[Rdl]]., medens hans 5 brødre fik hver sit fyrstendømme. Da det imidlertid ligeledes var bestemt, at han skulle arve den af brødrene, som først måtte afgå ved døden uden livsarvinger, opnåede han alt [[21. februar]] [[1624]] ved broderen [[Hans Adolf af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg|Hans Adolf]]s død besiddelsen af [[Nordborg]] med [[Als Nørre Herred|Nørre Herred]] på [[Als]] og [[Ballegård]] i [[Sundeved]]; han nødtes dog til at afstå [[Rumohrsgaard]] til [[Alexander af Sønderborg]]. [[1633]] arvede han efter broderen [[Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø|Christian]] på [[Ærø]] gården [[Gråsten]], som han atter kort efter solgte til [[Philip af Glücksborg]]. I øvrigt gik det ham som broderen og hans sønner på Sønderborg: det lille fyrstendømme kunne ikke bære udgifterne ved hofholdningen, der blev gjort gæld, og de stadig voksende kontributioner, hvis retmæssighed hertugerne ikke ville anerkende, henstod ubetalte. Således forberedtes lenets tab få år efter hans død, der indtraf 22. juli 1658. Han havde kort i forvejen oplevet øens erobring af de svenske og Nordborgs indtagelse og besættelse.

 

Frederik var to gange gift: 1. med [[Juliane af Sachsen-Lauenborg]] (død 1630); 2. gang med [[Eleonora af Anhalt-Zerbst]], der overlevede sin ægtefælle og beholdt [[Østerholm]] som enkesæde (d. 2. november 1681).