Mayaerne byggedjdtye de berømte byer [[Tikal]], [[og bycentreret rige bestående af mange uafhængige [[bystat]]er. De mest bemærkelsesværdige monumenter er de pyramider, somjnygfchjn]], [[krig]]striumfer og andre gerninger.david er så sej og dan har big eyes
== Skriftsystem ==
Mayaernes skriftsystem kaldes ofte ''[[hieroglyf]]fer'' pga en overfladisk lighed med den [[Egypten|egyptiske]] skrift, som den dog ikke er beslægtet med). Den er en kombination af [[fonetik|fonetiske]] symboler og [[ideogram]]mer. Det er det eneste skriftsystem i den præ-colombianske nye verden, som fuldstændigt kan repræsentere det talte sprog i samme omfang, som det skrevne sprog i den gamle verden. Dechifreringen af mayaernes skrifter har været et langsommeligt arbejde. Dele af skrifterne blev dechifreret i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet(især de dele, der har med tal, [[kalender]]en og astronomien at gøre). Det store gennembrud kom dog først i begyndelsen af [[1960'erne]] og [[1970'erne]]. Herefter gik dechifreringen hurtigt. Størstedelen af mayaernes tekster kan læses næsten i deres helhed på det oprindelige sprog. Desværre beordrede [[Spanien|spanske]] præster kort efter erobringen, at alle mayaernes [[bøger]] skulle brændes. De fleste steninskriptioner overlevede, især i byer, der allerede var forladt, da spanierne ankom, mens kun tre bøger og nogle få sider af en fjerde er bevaret fra de ældgamle [[bibliotek]]er. Aflange gipsstykker og afskallet maling er hyppige opdagelser i mayaarkæologien; det er de sørgelige rester bøger – alt det organiske materiale er nedbrudt.
Om de få bevarede mayaskrifter har den fremtrædende arkæolog Michael Coe fra [[Yale University]] udtalt:
:"Vores viden om de gamle mayaers tanker kan kun repræsentere en beskeden del af helheden, da kun fire bøger ud af de tusinder, hvori hele deres lærdom og ritualer var nedskrevet, er bevaret i moderne tid (svarende til, at alt hvad vores eftertid ved om os, er baseret på tre bønnebøger og bogen ''Pilgrim's Progress'')." (Michael D. Coe, ''The Maya'', London: Thames and Hudson, 4. udgave, 1987, side 161.)
