De hvide (Finland): Forskelle mellem versioner

Ved udbruddet af borgerkrigen bestod de hvide beskyttelsesstyrker (svensk: ''skyddskårer'') hovedsagelig af de frivillige militære grupperinger, i begyndelsen ret få og temmelig spredt og uden fast ledelse, fortrinsvis i [[Østerbotten]], hvor der var stationeret forholdsvis få russiske soldater, som det hurtigt lykkedes at få overmandet og dermed tillige skaffet sig våben. Også bønder i Karelen var rede til at forsvare hus og hjem mod fremmede magter; der imod i Finlands sydlige dele var den russiske militære tilstedeværelse forholdsvis stor, og fra disse fik De røde store mængder af våben. Fra Finlands sydlige egne søgte frivillige, der støttede et frit borgerligt demokratisk Finland derfor nordpå mod Østerbotten; mange blev stoppet undervejs, mishandlet og i visse tilfælde dræbt. Snart blev De hvides frivillige styrker dog supplerede med udskrevne, regulære soldater, de såkaldte [[finske jägertropper]], som var taget til Tyskland mellem [[1914]] og [[1917]] for at få en militær uddannelse, og som vendte tilbage umiddelbart før borgerkrigens udbrud – mange var veteraner fra [[1. verdenskrig]]. Disse styrker, som var bedre disiplinerede og bedre trænede end de frivillige styrker, blev afgørende for De hvides sejr i borgerkrigen ved siden af den [[Tyskland|tyske]] militære støtte.

 

 

[[Skyddskåren (Finland)|Et finsk hjemmeværn]] (finsk: ''Suojeluskuntajärjestö'', svensk: ''Skyddskåren'') bestod helt frem til [[2. verdenskrig]], men blev forbudt efter [[Fortsættelseskrigen]] i [[1944]] efter krav fra [[Sovjetunionen]].