Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
rettet -> Russiske SFSR
->sovjetiske
Linje 4:
[[Fil:Tarton rauha.png|150px|right|thumb|Grænserne fra fredsaftalen i Tartu.]]
 
De finske og sovjetrussiskesovjetiske delegationer mødtes den 12. april 1920 for at drøfte en [[våbenstilstand]] ved [[Rajajoki]], men forhandlingerne brød sammen efter to uger, eftersom man ikke kunne komme overens. Finland ønskede, at et demilitariseret område ved grænsen, som skulle omfatte [[Hvidekarelen]]s og [[Aunus]] nordlige dele, den del af [[Ingermanland]] som fandtes nord for floden [[Neva]], skulle tilfalde landet. Russiske SFSR ville på sin side have, at man skulle tage udgangspunkt i den grænse, som var gældende i [[1914]], ikke medregnet [[Repola]] og [[Porajärvi]], hvis fremtid skulle aftales separat.
 
Fredsforhandlingerne i Tartu indledtes den 12. juni 1920. Den finske delegation blev ledet af [[Juho Kusti Paasikivi]]. Regeringen fremførte som sit ønske, at [[Petsamo]] og [[Kolahalvøen]] skulle tilfalde Finland, samt at grænsen til Russiske SFSR skulle drages langs linjen [[Ladoga]]-[[Svir]]-[[Onega]]-[[Hvidehavet]], idet [[Østkarelen]]s befolkning skulle få mulighed for selv at beslutte sin skæbne ved en folkeafstemning. Lige inden, at forhandlingerne indledtes, besatte Russiske SFSR [[Murmanskbanen]] og området fra denne mod Finland, og udråbte den Karelske Arbejderkommune. Ifølge russerne viste dette, at den østkarelske befolkning nu havde udøvet sin selvbestemmelsesret.