Versionen fra 13. sep. 2014, 23:22 redigér TorbenTT (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 1.493 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. sep. 2014, 14:10 redigér fjern redigering TorbenTT (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 1.493 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 10: Folkeafstemning i grænsespørgsmål som i [[Sønderjylland]] [[1920]] kaldes også '''plebiscit'''. Regionale og kommunale folkeafstemninger er i Danmark ikke hjemlet i Grundloven eller nogen anden lov og kan derfor kun være vejledende. I [[USA]] er der ~~hjemmel~~ikke ~~til~~folkeafstemninger atpå ~~afholde~~nationalt ~~folkeafstemning~~niveau. påDe enkelte [[delstat]]~~sniveau~~er bestemmer selv om der skal være mulighed for folkeafstemninger. I Californien har befolkningen en særdeles vidtgående mulighed for tage initiativ til folkeafstemninger idet 8% af de registrerede vælgere kan love og delstatsforfatningsændringer til folkeafstemning. == Folke afstemninger i Danmark == == Danske folkeafstemninger ==▼ I Danmark er der både mulighed for afholdelse af vejledende folkeafstemninger og bindende folkeafsteminger om lovforslag. Grundlovens §§ 20, 29, 42 og 88 indeholder regler om folkeafstemninger. Grundloven af 1915 bestemte at en grundlovsændring krævede en folkeafstemning hvor 45% af den til folketinget stemmeberettigede befolkning skulle stemme for. Ved grundloven af 1953 blev den reglerne for grundlovsændringer (§ 88) lempet således at kravet om 45% af vælgernes tilslutning blev nedsat til 40%. Grundloven af 1953's §42 indførte at en tredjedel af folketinget kan sende et vedtaget lovforslag til folkeafstemning. Reglen kan ikke benyttes mod række økonomiske love og love vedrørende kongehuset eller gennemførelse af traktater. Reglen kan ikke benyttes mod ekspropriationslove, som dog har deres egen mindretalsbeskyttelse i §72 stk. 2. Reglen kan heller ikke benyttes mod vedtagelsen af en traktat, det kan dog ved lov (som så altså kræver et flertal og ikke en tredjedel) at vedtagelsen af en traktat skal sendes til folkeafstemning, for traktater der medfører suverænitetsafgivelse gælder dog §20. §29 stk. 2 bestemmer at valgretsalderen kan ændres ved folkeafstemning. §20 stk. 2 bestemmer at suverænitetsafgivelse skal ske ved lov som skal sendes til folkeafstemning jo mindre den vedtages med fem sjettedels flertal. Selvom de partier der støtter en suverænitetsafgivelse udgør fem sjettedele af folketingets medlem kan loven godt alligevel sendes til folkeafstemning efter denne paragraf, da det er den faktiske afstemning i folketingssalen der er afgørende. En folkeafstemning efter §42, 20 og 29 medfører lovens bortfald hvis der er et flertal imod og dette flertal udgør mindst 30% af vælgerne. Et upopulært forslag kan således alligevel vedtages hvis valgdeltagelsen er tilstrækkelig lav. Selvom et forslag bliver får den nødvendige opbakning ved en folkeafstemning medfører det ikke nødvendigvis at forslaget bliver lov idet regeringen kan undlade at stadfæste det. Optil folkeafstemningen om patentdomstolen foreslog Venstre således at regeringen skulle respektere et eventuelt nej-flertal selvom det var under de 30% der ville medføre forslaget bortfald.<ref>[http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6741317/loekke-vil-respektere-smalt-nej-i-folkeafstemning/ Jyllands Posten 20.05.2014 - http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6741317/loekke-vil-respektere-smalt-nej-i-folkeafstemning/]</ref> Grundloven indeholder ingen regler om vejledende folkeafstemninger men forbyder dem heller ikke. ▲== ~~Danske~~Liste over danske folkeafstemninger == {\|class="wikitable" \|- style="background:#e9e9e9;"

Folkeafstemning: Forskelle mellem versioner