'''Psykosyntesen''' blev udviklet af den [[italien]]ske [[psykiater]] [[Robert Assagioli|Roberto Assagioli]] og er en del af den transpersonlige psykologi.
''Bringes med tilladelse fra www.psykosyntese.dk''
Psykosyntesen blev udviklet af den italienske psykiater Roberto Assagioli og er en del af den transpersonlige psykologi. Psykosyntesen er en af de få psykologier der åbent erkendererklærer at mennesket[[menneske]]t er en åndelig[[ånd]]elig [[sjæl]]. Psykosyntesen er en helhedsorienteret psykologi der betoner, at mennesket udover sine driftsmæssige instinkter også indeholder højere etiske, æstetiske og spirituelle potentialer. Det er et af psykosyntesens mål at lære mennesker at samle og koordinere deres såvel driftsmæssige som transpersonlige kvaliteter i en helstøbt personlighed. Ofte oplever vi at mennesket er splittet imellem forskellige indre drifter og impulser og at det ofte står næsten viljesløs overfor disse psykologiske kræfter. Psykosyntesen hævder, at vi ved at styrke kontakten til vores sande identitet - det bevidste selv og sjælen - kan opnå en evne til at mestre os selv. Selvet er nemlig defineret som vores indre kerne af "ren bevidsthed og vilje". Psykosyntesen er kendt for sine mange effektive teknikker til at kontakte og forløse de ubevidste komplekser og fortrængninger, såvel som de højere intuitive og kreative potentialer. Først når vi har erkendt og integreret vores skyggesider har vi skabt en frodig bund hvor de højere transpersonlige kvaliteter kan udfolde sig. Denne integration mellem de spirituelle og personlige kvaliteter i den menneskelige psyke kalder man psykosyntese.
Roberto Assagioli definerer den individuelle psykosyntese således i "Notes on Education":
A) Individuel Psykosyntese kombinerer to hovedprincipper og mål. 1) #Integrationen af personligheden, som er: a) #*Udvikling af alle personens psykologiske funktioner i velafbalancerede proportioner (sanser, følelser, tanker, forestillingsevne, intuition, vilje osv.) Dette kræver en træning og aktivering af underudviklede funktioner og kontrol med overudviklede funktioner. Det skal bemærkes at kontrol ikke betyder undertrykkelse, men blot viis beherskelse og brug.
b) #*Koordinering og organisering af disse funktioner til en harmonisk aktivitet. Speciel opmærksomhed skal gives til genoplivning af eksisterende kvaliteter og energier fra det overbevidste område og selvets rette anvendelse af dem. Dette er i overensstemmelse med den brede og inklusive opfattelse af det ”spirituelle”. Værdien af det spirituelle er unødvendigt at forklare, men udviklingen og brugen af det er nødvendig af mange årsager. Først for at udfylde tomrummet efter de institutionelle religioners forsvinden og deres doktriner. For det andet for at dokumentere eksistensen af en indre inspirations kilde til rådighed for alle. Til sidst og ikke mindst for at give en gyldig og videnskabelig fortolkning af religiøse, æstetiske og illuminative oplevelser.▼
2) #At opdage og opnå bevidsthed om det indre center af selvidentitet og den aktive anvendelse af dens kraft, især ved hjælp af den vigtigste kraft – viljen for at opnå indre integration og for at skabe effektiv ydre handling. Dette center bliver først erfaret som et personligt, bevidst selv, men senere bliver det erkendt som en refleksion af det højere spirituelle Selv, altid tilstede, selvom man ikke er bevidst om det som toppunktet af det overbevidste niveau.▼
▲b) Koordinering og organisering af disse funktioner til en harmonisk aktivitet. Speciel opmærksomhed skal gives til genoplivning af eksisterende kvaliteter og energier fra det overbevidste område og selvets rette anvendelse af dem. Dette er i overensstemmelse med den brede og inklusive opfattelse af det ”spirituelle”. Værdien af det spirituelle er unødvendigt at forklare, men udviklingen og brugen af det er nødvendig af mange årsager. Først for at udfylde tomrummet efter de institutionelle religioners forsvinden og deres doktriner. For det andet for at dokumentere eksistensen af en indre inspirations kilde til rådighed for alle. Til sidst og ikke mindst for at give en gyldig og videnskabelig fortolkning af religiøse, æstetiske og illuminative oplevelser.
▲2) At opdage og opnå bevidsthed om det indre center af selvidentitet og den aktive anvendelse af dens kraft, især ved hjælp af den vigtigste kraft – viljen for at opnå indre integration og for at skabe effektiv ydre handling. Dette center bliver først erfaret som et personligt, bevidst selv, men senere bliver det erkendt som en refleksion af det højere spirituelle Selv, altid tilstede, selvom man ikke er bevidst om det som toppunktet af det overbevidste niveau.
