'''Joseph Sauveur''' ([[24. marts]] [[1653]] i [[La Flèche]]—[[9. juli]] [[1716]] i [[Paris]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[matematiker]] och [[fysiker]].
Efter at have benyttet sin skoletid så meget som muligt til at studere matematik og [[mekanik]] gik han på sin fod til Paris for at få lejlighed til at fortsætte sine studier. Her måtte han give timer for at leve, men nåede efterhånden bedre kår. Han assisterede [[Edme Mariotte|Mariotte]] ved dennes forsøg, og blev 1686 [[professor]] i matematik ved [[Collège royalde France|Collège Royal]]. Foruden Matematikmatematik studerede han især [[lydlære]], hvilket var så meget mærkeligere, som han en tid i sin barndom var [[døvstum]] og aldrig fik rigtig normal [[hørelse]] eller [[stemme]]. Han opdagede de "stød", to næsten lige høje [[tone]]r giver, når de klinger samtidig, gjorde en mængde forsøg over svingende strenge og blev ved disse og andre arbejder over toners [[svingning]]stal en af den nyere lydlæres grundlæggere. Blandt hans vigtigste arbejder må nævnes: ''Principes d'acoustique et de musique'' (1700—01).
Lydlære, hvilket var saa meget mærkeligere, som han en Tid i sin Barndom var døvstum og
aldrig fik rigtig normal Hørelse ell. Stemme. Han opdagede de »Stød«, to næsten lige høje
Toner giver, naar de klinger samtidig, gjorde en Mængde Forsøg over svingende Strenge og
blev ved disse o. a. Arbejder over Toners Svingningstal en af den nyere Lydlæres
Grundlæggere. Bl. hans vigtigste Arbejder maa nævnes: Principes d’acouslique et de musique (1700—01).
