Jean-Baptiste Biot: Forskelle mellem versioner

Biot gik 1792 frivillig med Nordarmeensnordarmeens [[artilleri]], besøgte derefter den nylig oprettede [[École Polytechnique (Frankrig)|polytekniske skole]] i Paris og kom senere til [[Beauvais (by)|Beauvais]] som lærer ved Centralskolen. Løsningen af en matematisk opgave bragte ham i berøring med [[Laplace]], som herefter ydede ham sin værdifulde bistand. I 1800 blev Biot [[professor]] ved [[Collège de France]], 1804 ved Observatoriet i Paris, blev tidlig medlem af [[Académie des Sciencessciences|Videnskabsakademiet]] og af længdebureauet, i hvis tjeneste han gik på gradmåling til [[Spanien]] sammen med [[François Arago|Arago]]. Han foretog senere flere videnskabelige rejser, var en flittig [[forfatter]], men deltog nødig i det offentlige liv. Et embede som [[maire]], han en kort tid beklædte, havde han næppe megen glæde af.

Biot. har maaltmålt Lydens[[lydens Hastighedhastighed]] i faste Legemer[[Legeme (fysik)|legemer]], sammen med Arago Luftarters[[luft]]arters Lysbrydning[[lys]]brydning, og han har [[Biot-Savarts lov|med held]] studeret Elektricitet[[elektricitet]] og Magnetisme (se )[[magnetisme]]. Hans vigtigste fysikalske Arbejderarbejder angaarangår dog Lysetlyset, dets Brydningbrydning og Polarisation[[polarisation]], og ved at undersøge Polarisationsplanenspolarisationsplanens Drejningdrejning i Sukkeropløsninger[[sukker]]opløsninger blev han Grundlæggerengrundlæggeren af den optiske[[optisk]]e Sukkerbestemmelsesukkerbestemmelse. Hans videnskabelige Arbejderarbejder findes især i Akademiets skrifter og i ''Annales de chimie et de physique''.