Ernst von Bergmann (mediciner): Forskelle mellem versioner

 
von Bergmann studerede i [[Dorpat]], [[Wien]] og [[Berlin]]. Han blev 1871 [[professor]] i Dorpat, 1678 professor i [[Würzburg]] og var fra 1882 til sin død [[professor]] i [[Berlins Universitet|Berlin]]. Han deltog i krigene 1866, 1870—71 og 1877—78, hvorved han særlig er blevet bragt ind på studiet af [[kraniet]]s og [[hjerne]]ns læsioner, hvorom flere større afhandlinger bærer vidne, således hans afhandling derom i [[Franz von Pitha|Pitha]]-[[Theodor Billroth|Billroths]] kirurgiske [[håndbog]] (1872), en [[monografi]] om hjernelæsioner og en monografi om kirurgisk behandling af hjernesygdomme. Også talrige andre afhandlinger i [[tidsskrift]]er om lignende emner og om flere andre kirurgiske spørgsmål stammer fra hans hånd, således må nævnes hans [[habilitation]]sskrift om [[fedt]][[emboli]] (1864), og hans sammen med farmakologen [[Oswald Schmiedeberg|Schmiedeberg]] udførte arbejde om [[sepsin]]. En publikum stærkt absorberende interesse knyttedes 1888 til von Bergmanns navn på grund af den heftige både videnskabelige og især personlige strid mellem ham og Sir [[Morell Mackenzie]] om den tyske kronprins [[Frederik 3. af Tyskland|Friedrichs]] [[strubekræft]], en strid, der på grund af det meget usømmelige, som deri fremkom, var alt andet end ærefuld for lægestanden, men i hvilken i øvrigt udviklingen gav von Bergmann ret på alle hovedpunkter.
 
{{commonskat|Ernst von Bergmann}}
 
== Kilder ==
50.881

redigeringer