Sorgenfrei-Tornquistzonen: Forskelle mellem versioner

Tornquistzonen adskiller to områder med forskellig struktur i [[Skorpe (geologi)|jordskorpen]]: øst for zonen har skorpen en tykkelse på omkring 45 km, og har primært sin oprindelse i [[prækambrium]]; vest for zonen har skorpen en gennemsnitlig tykkelse på omkring 30 km og er en følge af den [[variskiske foldning]] i [[Karbon (geologi)|kultiden]]. På jordoverfladen er det næsten kun muligt at påvise Tornquistzonen med [[Geofysik|geofysiske]] metoder såsom [[Seismologi|seismiske undersøgelser]] eller [[gravimetri]]ske målinger, da zonen er næsten fuldstændigt dækket af yngre aflejringer. Grundfjældet er kun synligt få isolerede steder, f.eks [[Świętokrzyskiebjergene]] i [[Polen]], [[Sudeterne]] og [[Dobrogea]]. Kun gennem talrige dybe boringer er man nået lag, der har været berørt af kollisionen i Ordovicium. Zonen kan spores ved en række geologiske [[Sediment|sedimentbassiner]], hvor omfattende [[mesozoikum]]sedimenter er blevet opsamlet. Fra nordvest til sydøst er det [[Det Norsk-danske Bassin]], det [[Danske Bassin]] og [[det polsk trug]].<ref name="Walter">{{Kilde bog |efternavn= Walter |fornavn= Roland |titel= Geologie von Mitteleuropa |oplag= 5. |udgiver= Schweizerbart’sche Verlagsbuchhandlung | sted= Stuttgart |år= 1992 |sider= 4–5 }} ISBN: 3-510-65149-9</ref> Langs Polens den sydlige grænse og i Rumænien er Tornquistzonen påvirket af [[Karpaterne]]s foldning.<ref name="europrobe"/>

 

 

== Jordskælv i nyere tid ==