Hellebard: Forskelle mellem versioner

En hellebard var oprindeligt en tung tohånds-[[stridsøkse]], En "''helle''" er en stor flad sten, og "''bard''" betyder her økse-''skæg'', det lange nederste hjørne på bladet. På slagmarken brugtes [[stridsøkse]]n sammen med [[lanse]]r, og én fandt på at sætte en lansespids på økseskaftet og således lave et kombineret våben, den første rigtige hellebard. Denne Hellebarden bruges først af schweizerne i slaget ved Morgarten (1315) og blev derfor kaldes Morgartenhellebard.<ref>Olle Cederlöf: ''Våbnenes historie - Fra Antikken til slutningen af
1800-tallet''. På dansk ved Th. Møller. Odense 1971.</ref>

For bedre at kunne hugge igennem rustningerne fik hellebarden en spids modsat bladet. Da spidsen modsat bladet virkede bedst som en krog, der rev rytteren af hesten, fik hellebarden en krog fremad og en krog tilbage. Så den endelige udformning havde fire spidser og et blad.