Antinomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
m →Antinomi om fri vilje: årsag henv. |
||
Linje 20:
'''Antitesen:''' Alt sker i forhold til naturens love, og bliver reguleret af disse, hvorfor der ikke findes nogen [[fri vilje]].<br />
'''Bevis til tesen:''' Hvis enhver eksisterende [[kausalitet]] sker ifølge naturens love, og blive reguleret i forhold til disse, da vil enhver virkning være en følge af en årsag, men årsagen selv må også have en årsag, og derved selv være virkning af en forudgående årsag, og således fortsætter det i det uendelige. Alt sker således udelukkende i forhold til en underordnet begyndelse, men aldrig en første begyndelse. Dette kan dog ikke blive ved, da rækken aldrig vil være fuldstændig, hvilket er grunden til, at man må antage en anden form for kausalitet, før denne tække af årsager og virkninger kan give mening. Denne [[kausalitet]] man må antage må altså, være en kausalitet der er årsag til at noget finder sted, en årsag til en virkning, men som ikke selv er en virkning af en forudgående årsag. Vi er altså nødt til at antage en [[transcendental]] frihed.<br />
'''Bevis til antitesen:''' Hvis der fandtes en transcendental frihed, der var den første [[årsag]] til alle efterfølgende årsager og virkninger, da ville det være en spontan begyndelse af en række, hvilket er ganske uforklarligt og ulogisk. Men enhver påbegyndelse af en handling forudsætter dog en tilstand, der rummer en årsag, som endnu ikke er blevet til handling. Ideen om den [[transcendental]]e [[frihed]] er med andre ord i modstrid med [[årsagsloven]], som var den lov der brugtes til at bevise den i begyndelsen, da en dynamisk påbegyndelse af en handling forudsætter en tilstand, der ikke har nogen kausal sammenhæng med en forudgående tilstand. Når vi skal søge sammenhæng i verden, er der således ikke andet end naturens love.<br />
== Kritik af antinomierne ==
| |||