Industri: Forskelle mellem versioner

I Danmark kom den industrielle udvikling relativt sent i forhold til mange andre europæiske lande; først sidst i 1800-tallet tog industrialiseringen for alvor fart i dansk økonomi. I 1900 stod fremstillingsvirksomhed for en femtedel af Danmarks bruttoværditilvækst, hvoraf industri og håndværk tegnede sig for halvdelen hver.<ref name=autogeneret1>Niels Westergård-Nielsen (2012): Industri. S. 300-317 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 301.</ref> Danmark var et udpræget landbrugsland, og det var også udviklingen i landbruget, der endelig satte gang i industrialiseringen, da omlægningen fra [[vegetabilsk]] til [[animalsk]] produktion satte gang i [[fødevareindustri]]en og den industri, der leverede [[maskine]]r til landbruget. Samtidig gav indkomstfremgangen i landbruget et tilstrækkelig købedygtigt hjemmemarked for den fremvoksende industris produkter.

I 1900-tallet voksede industrien frem til ca. 1960, hvor erhvervet sammen med håndværk stod for 30 % af bruttoværditilvæksten. Derefter har forskydningen over mod serviceerhvervene i den [[tertiære erhverv|tertiære sektor]], og industriens (inklusive håndværk, der fra 1966 ikke længere regnes for en selvstændig kategori i [[nationalregnskab]]et) andel af BVT faldt til 13 % i 2010, mens erhvervet stod for 14 % af beskæftigelsen.<ref>Niels Westergård-Nielsenname=autogeneret1 (2012): Industri. S. 300-317 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 301.</ref>