Åbn hovedmenuen

Ændringer

41 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
=== Tiden som Johnny Cougar & John Cougar (1976–1982) ===
 
Mellencamp blev opdaget under sine lokale engagementer i løbet af 1976, og i 1977 udkom hans første [[album]], ''Chestnut Street Incident'' <ref name="Mellencamp: Wildcat No More">[http://www.heraldtimesonline.com/mellencamp/cd/mp.php?s=scene.new.1130870101.sto Mellencamp: wildcat no more www.heraldtimesonline.com] Mellencamp:Ikke længere en vildkat</ref>, som solgte 12.000 eksemplarer. Efterfølgeren ''[[The Kid Inside]]'' fra samme år førte til et samarbejde med [[Rod Stewart]]s manager, Billy Gaff. På dennes opfordring tog Mellencamp til [[London]], [[England]] i næsten et år, dels for at indspille ''A Biography'', dels for at turnere. En af skæringerne, "I Need a Lover", blev et stort hit i Australien.<ref name="Mellencamp: Wildcat No More"autogeneret2>.</ref> [[Pat Benatar]] inkluderede "I Need a Lover" på sit debutalbum. ”In the Heat of the Night''.
 
I 1980 indspillede Mellencamp ''[[Nothin' Matters and What If It Did]],'' som gav ham to top 40 placeringer på [[Billboard (magasin)|Billboards]] singleliste. Mellencamp selv var dog utilfreds med disse sange, som han senere betegnede som "små tåbelige popsange" <ref> I et interview i [[Rolling Stone]] i 1983.</ref> Hans store gennembrud i USA kom med albummet ''[[American Fool]]'' i 1982; hvorfra to singleudgivelser, "[[Hurts So Good]]" og "[[Jack & Diane]]" nåede toppen af den amerikanske liste.
=== Tiden som John Cougar Mellencamp (1983–1990) ===
 
Under sit nye kunstnernavn, John Cougar Mellencamp, udgav han ''[[Uh-Huh]]'' i 1983. [[Lp]]'en indeholdt 3 titler, der blev single-hits i [[USA]], "[[Pink Houses]]", "Crumblin' Down" og "Authority Song". På albummet medvirkede [[Kenny Aronoff]], trommer og percussion, Larry Crane og Mike Wanchic på guitarer, Toby Myers (bas) og John Cascella (keyboards). Denne besætning var backing for Mellencamp resten af 1980’erne. Mellencamp fik opført sit eget [[pladestudie]] i 1984 i [[Belmont]], [[Indiana]]. Det første album, der blev indspillet her var ''[[Scarecrow]]'', som opnåede en andenplads på den amerikanske [[lp]]-liste i efteråret 1985. "[[Small Town]]", nr. 6 på singlelisten og "Rain on the Scarecrow" (nr. 21) var en hyldest til de små byer og til landmændene i USA, men "R.O.C.K. in the U.S.A. (A Salute to '60s Rock)" blev den mest sælgende af singleudgivelserne og opnåede en andenplads på salgslisten.
 
Kort efter indspilningen af ''Scarecrow'', organiserede Mellencamp sammen med [[Willie Nelson]] og [[Neil Young]] den første [[Farm Aid]] støttekoncert i [[Champaign]] [[Illinois]] den 22. september 1985. Det har siden været en årlig tilbagevendende begivenhed.
I forbindelse med 1985–86 Scarecrow Tour, supplerede Mellencamp sit band med [[violin]]isten [[Lisa Germano]]. Hun fortsatte i bandet indtil 1991, hvor hun påbegyndte sin solokarriere.
 
==== 1998–2003 ====
Mellencamp skiftede pladeselskab og underskrev en kontrakt med [[Columbia Records]],som udmøntede sig i tre albums. <ref> Skønt han egentlig havde kontrakt på fire.</ref> På det første af disse, som blot hed “John Mellencamp”, erstattede Dane Clark Aronoff som trommeslager.
 
I 1999 udkom ''[[Rough Harvest]]'', indspillet i 1997, med coverversioner af nogle af hans egne, tidligere udgivne sange, samt kompositioner af Bob Dylan og [[the Drifters]]. Dette album samt en “best of...” udgivelse var en del af den gamle aftale med Mercury Records.
Mellencamp deltog i [[Vote for Change]] tourneen i ókotber [[2004]] som støtte for [[John Kerry]]s valgkamp op til det amerikanske præsidentvalg i [[2004]]. I 2005 var Mellencamp på turné med først [[Donovan]] og siden [[John Fogerty]]. Han sang duet med Donovan i dennes 1966 hit "Sunshine Superman" og senere på året med Fogerty i [[Creedence Clearwater Revival]]s hit "Green River" og Mellencamps "Rain on the Scarecrow."
 
Mellencamp udgav ''[[Freedom's Road]]'' den 23. januar 2007. ""Our Country" fra dette album blev nomineret til en [[Grammy]] Award i 2008 i kategorien “Bedste solo rock vokal præstation” men tabte til [[Bruce Springsteen]]'s "Radio Nowhere." Mellencamp skrev og producerede samtlige 10 sange på ''Freedom's Road'', og CD’en opnåede en 5. plads på Billboards liste over de 200 mest solgte albums, med et salg på 56,000 eksemplarer den første uge efter udgivelsen. Den 15. juli [[2008]] udkom det næste album ''[[Life, Death, Love and Freedom]]', som opnåede et salg på samme niveau som forgængeren og en plads på [[Rolling Stone]]s liste over 2008’s bedste albums.
 
Mellencamp optrådte som gæst ved [[Billy Joel]]s koncert på [[Shea Stadium]] i New York den 16. Juli 2008.Han sang "Pink Houses" foran et publikum på 60,000 mennesker. Den 3. september [[2008]], frigav Mellencamp på sit website en akustisk cover af Bob Dylans "[[The Times They Are a-Changin']]" for at markere, at det amerikanske [[præsidentvalg]] i [[USA]] same år ville føre til forandringer i amerikansk politik.
 
Mellencamp udgav den [[23. juni]] [[2009]] sit første officielle live album med titlen ''[[Life, Death, Live and Freedom]]''. Kort efter indledete han en turné med Bob Dylan og [[Willie Nelson]]. Samtidig indspillede han et nyt album, ''[[No Better Than This]]'', som var optaget i [[mono]] på historiske lokaliteter. Det udkom den [[17. august]] [[2010]] og nåede 10. Pladsen på [[Billboard 200]] som det 10. top 10 album i Mellencamps karriere. ''[[No Better Than This]]'' er den første mono-indspilning, der har nået top 10 siden [[James Brown]]'s ''Pure Dynamite! Live At The Royal'' i april 1964.
Udgivelsen fik fine omtaler, i Danmark bl.a. i [[Gaffa]]<ref>[http://gaffa.dk/anmeldelse/42934#comment-1; Anmeldelse af Henrik Friis i Gaffa]</ref> Det blev inkluderet på Rolling Stone’s liste over“ Best Albums of 2010”. <ref name=autogeneret1>[http://www.mellencamp.com/news.html?n_id=2098 John Mellencamp - Official Website :: News Articles<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
På den efterfølgende turné besøgte Mellencamp [[Europa]] for første gang siden 1991. Den europæiske afdeling startede i [[Store Vega]] i København den 24. juni 2011. Forud for den 2 timer og 10 minutter lange koncert vistes [[dokumentarfilm]]en "''It's About You''" om tilblivelsen af'' No Better Than This'', krydret med klip fra 2010 – turneen i USA. Mellencamp var ved den efterfølgende optræden ledsaget af ''Michael Wanchic'' (guitar),'' Andy York'' (guitar), [[Miriam Sturm]] (violin), ''John Gunnell'' (bas), ''Dane Clark'' (trommer/percussion) og ''Troye Kinnett'' (keyboards). Anmeldelserne af koncerten var generelt meget positive og fremhævede især det tætte sammenspil mellem Mellencamp og hans Band<ref>[http://gaffa.dk/anmeldelse/50602 ''En stor aften'']; [http://www.torbenbille.dk/kritik/mellencamp-absolut-live/'' Mellencamp absolut live'']</ref>
 
Den 23. september [[2014]] udsendte John Mellencamp et nyt album, ''Plain Spoken'', som følges op af en turne, der besøger 80 nordamerikanske byer fra januar [[2015]]. <ref>[http://www.mellencamp.com/news.html?n_id name=2098]<autogeneret1 /ref>
 
== Filmkarriere ==
I 2003 var Mellencamp blandt de første amerikanske [[entertainer]]e, der protesterede mod deltagelsen i [[Irakkrigen]] med sangen "To Washington". En af rekationerne på denne sang, da den blev spillet i radioen, var: “I don't know who I hate the most, John Mellencamp or [[Osama bin Laden]].'" <ref>{{Cite web|last=Elizabeth |first=Mary |url=http://www.salon.com/ent/music/int/2003/06/30/mellencamp/ |title=Ain't that America? |publisher=Salon.com |date=2003-06-30 |accessdate=2010-06-28}}</ref>
 
I et ''åbent brev til USA'' skrev Mellencamp:
" George W. Bush har løjet for os, har været ude af stand til at sikre vores grænser, har ført os i krig under falske forudsætninger, bragt liv i fare og skabt økonomisk kaos. Hvordan kan det være, at han ikke er blevet afsat?"<ref>{{Cite web|url=http://www.commondreams.org/views03/1022-13.htm |title=An Open Letter to America: It's Time to Take Back Our Country |publisher=Commondreams.org |date=2003-10-22 |accessdate=2010-06-28}}</ref>
 
Ifølge et telegram fra [[Associated Press]] den [[8. februar]] [[2008]] krævede Mellencamp, at kampagnen for [[John McCain]] skulle ophøre med at bruge hans sange "Our Country" og "[[Pink Houses]]", i [[valgkamp]]en med det argument, at det er besynderligt, at en konservativ kandidat benytter en arbejderklassesang i sin kampagne.<ref>{{cite news |title=Mellencamp Music for McCain? Like Paper & Fire |first1=Argetsinger |last1=Amy |authorlink=Amy Argetsinger |author2=Roxanne Roberts |authorlink2=Roxanne Roberts |newspaper=[[Washington Post]] |date=February 6, 2008 |url=http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2008/02/05/AR2008020503303.html |accessdate=October 4, 2010}}</ref>
 
Mellencamp optrådte med "Small Town" ved [[Barack Obama]]s fest efter sejren i demokraternes primærvalg i [[Pennsylvania]] i februar 2008, men også "Our Country" ved en fest for [[Hillary Clinton]] i [[Indianapolis]], [[Indiana]] den 3. maj 2008,selv om han aldrig officielt støttede nogen af dem. Ingen af dem var ifølge hans opfattelse “tilstrækkeligt venstreorienterede” <ref> “liberal enough” på amerikansk.</ref> Han var dog sammen med [[U2]] med til at hylde Obama ved "We are the one" -showet den [[18. januar]] [[2009]] to dage før dennes indsættelse som amerikansk præsident.<ref> [http://gaffa.dk/nyhed/30596; Gaffa:Flere navne til Obamas indsættelsesshow] </ref>
 
== Æresbevisninger ==
530.065

redigeringer