Pilgrimsfærd: Forskelle mellem versioner

== Pilgrimsfærd i kristendommen ==

:''Uddybende artikel: [[Kristen pilgrimsfærd i middelalderen]]''

Indenfor katolicismen bruges pilgrimsfærd som en bodshandling, og er derfor ikke i sig selv underlagt en fast [[liturgi]], men indgår et element i bodssakramentet. [[Kristen pilgrimsfærd i middelalderen|Pilgrimsfærd]] har alligevel siden [[middelalder]]en spillet en stor rolle. I [[højmiddelalder]]en var vejene fyldt med pilgrimme, og mange mennesker var på mindst en rejse i deres liv. <ref> Bernhard Hamilton. pp. 129</ref> Stedernes prominens var forskellige, men det mest betydningsfulde valfartsmål i hele middelalderen var [[Gravkirken]] i [[Jerusalem]], så [[Via Francigena|Rom]] og dernæst [[Santiago de Compostela]]. Steder som [[Canterbury]], [[Køln]] og [[Vézelay]] havde også stor betydning i hele den katolske verden, men overalt i Europa fandtes der pilgrimsmål af mere eller mindre lokal betydning. De mest kendte steder som Jerusalem og Compostela krævede en lang og besværlig rejse, medens andre som f.eks. den af [[Geoffrey Chaucer]] beskrevne rejse til Canterbury ikke stillede de store krav.

 

== Pilgrimsfærd i Islam ==

Én af [[islam]]s [[De fem søjler|fem hellige pligter]] er, at muslimer skal foretage en pilgrimsrejse ''([[Hadj]])'' til [[Mekka]], mindst én gang i livet i den tolvte måned i islamiske kalender. Sætter man denne færd ind [[Van Gennuep|Van Gennep]]s fasemodel, så udarter det sig sådan.

'''Initialfasen:'''<br />

Inden han tager afsted, sørger han for at hans to yngste børn, kan blive passet af hans svigerforældre. Han får fri fra arbejde. Og sørger for der ingen gæld eller uløste konflikter er.<br />