Joseph Abrahamson: Forskelle mellem versioner

Han var søn af officeren [[Werner Abrahamson]], blev artillerikadet i [[1801]] og officer fire år efter. Ved [[generalkvartermester]]stabens oprettelse i [[1808]] trådte han ind i denne som [[adjoint]] og begyndte samme år at virke ved artillerikadetinstituttet indtil [[1811]], da han overgik til [[generaladjudant]]staben og blev [[premierløjtnant]]. I generaladjudantstaben, hvis chef var [[FrantsFrantz Bülow]], men som i øvrigt sorterede direkte under [[Frederik 6.]] som højstkommanderende, og hvor den egentlige styrelse af [[Hæren]]s, for ikke at sige hele landets, anliggender fandt sted, vandt han kongens yndest og tillid, som aldrig forlod ham, og der betroedes ham straks føringen af den "hemmelige Protokol", kongens gehejmekorrespondance. [[1812]] blev han [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] og divisionsadjudant i staben og gik som souschef i felten med det korps, der i [[1814]] under general Kardorff blev sendt ud for at kæmpe mod Danmarks tidligere våbenfælle, [[Frankrig]], men som imidlertid kun nåede til [[Rhinen]], da [[Freden i Kiel|freden]] sluttedes, hvorpå korpset vendte tilbage. Det næste år blev Abrahamson atter udkommanderet med det 5000 mand stærke troppekorps, der under befaling af prins [[Frederik af Hessen]] sammen med hærafdelinger fra de andre mod Frankrig forbundne magter skulle besætte en del af dette land som garanti for nye uroligheder og i den anledning indtog kantonnement i Nordfrankrig. Korpsets stab navnlig var rigt udstyret med talrige, flinke officerer, og Abrahamson stod efter sin aldersorden langt nede i rækken blandt disse; men kongen havde anbefalet ham til prinsen af Hessen, og han ses efter en stor målestok at være blevet benyttet ved de fleste lejligheder, hvor der særlig krævedes taktfuld og behændig optræden. Han blev således straks sendt forud for at forhandle med den hollandske regering om korpsets march gennem [[Holland]], anvendtes hyppig som mellemmand ved ordningen af korpsets affærer med de forskellige myndigheder, som korpset under opholdet i Frankrig kom i berøring med, og da Wellington, de allierede hæres [[generalissimus]], der førte hof som en fyrste, ønskede at have repræsentanter fra de ham underlagte hærkorps om sig, tog prinsen af Hessen ikke i betænkning dertil for sit vedkommende at lade valget falde på den unge kaptajn, uagtet de øvrige magters repræsentanter næsten uden undtagelse hørte til de højeste [[rangklasse]]r. Det er sandsynligvis for at sætte Abrahamson i stand til des bedre at hævde sin stilling under disse forhold, at Frederik 6. haster med fra hjemmet [[1821]] at sende ham udnævnelse til [[Kammerjunker (titel)|kammerjunker]]. [[1817]] blev han [[Ridder af Dannebrog]]. Abrahamson befandt sig øjensynlig vel i disse fornemme omgivelser og var selv genstand for megen opmærksomhed. I [[Arthur Wellesley Wellington|Wellingtons]] hovedkvarter i [[Aachen]] delte han bolig med fyrstbiskoppen af [[Thurn und Taxis]], og da Wellington kort før okkupationens ophør i eftersommeren [[1818]] foretog sin sidste inspektionsrejse, ses Abrahamson at have været ham en stadig ledsager på denne.