Fransk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Fransk udtale: Ændret [ɥœ̃] til [ɥæ̃] i nasal udtale af ui
mNo edit summary
Linje 57:
I [[1539]] fik [[Frans 1. af Frankrig]] afskaffet latin som juridisk sprog: "Vi vil, at fra nu af skal alle påbud og proces-akter fremsiges, registreres og kundgøres på det franske [[modersmål]] og ikke anderledes," hedder det i ediktet fra Villers-Cotterêts. For første gang var loven taget i brug for at styrke det franske sprog.
 
Ti år senere kom [[Joachim du Bellay|du Bellays]] programskrift ''Défense et illustration de la langue francaisefrançaise'' ({{Lang-da|Til det franske sprogs forsvar og forskønnelse}}), hvor du Bellay udvidede og berigede fransk med ord lånt fra dialekter og fra italiensk. Da [[Richelieu]] fik [[Det franske akademi]] oprettet i [[1635]], var en af dets opgaver at overvåge det franske sprog, og som det hed i stiftelsesdokumentet: "rense det, gøre det veltalende og i stand til at behandle alle emner indenfor [[kunst]] og [[videnskab]]". Oprettelsen var en klart politisk handling, der gjorde sproget til et magtmiddel, der tjente [[monarki]]et og myndighederne. I modsætning til du Bellay optrådte akademiet sprogrensende og fortrængte minoritetssprog og dialekter. Derved opstod den dybe kløft mellem folkets og [[elite]]ns sprog, der er mærkbar i fransk i dag.<ref>Solveig Schult Ulriksen: "Fransk språk i unionstider", ''Gobelin Europa'' (s. 91-2), forlaget Sypress, ISBN 82-91224-12-9</ref>
 
I forlængelse af Det franske Akademis anstrengelser for sprogrenselse fik kulturminister [[Jacques Toubon]] 4.august [[1994]] indført ''la Loi Toubon'' ({{Lang-da|Toubons lov}}), der nærmest var en [[Maginot-linjen|Maginot-linje]] mod [[engelsk]]e [[låneord]], selv om engelsk slet ikke nævnes i loven. Toubon selv blev omgående omdøbt til "Mr. Allgood".<ref>Solveig Schult Ulriksen: "Fransk språk i unionstider", ''Gobelin Europa'' (s. 90 og 94)</ref>