Ulrik Frederik de Cicignon: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Ulrik Fredrik Cicignon.JPG|thumb|Ulrik Frederik de Cicignon]]

 

Faderen var [[generalmajor]] [[Frederik Christopher de Cicignon]]. Sønnen blev [[1718]] [[premierløjtnant]] ved det gevorbne infanteri i [[Norge]], [[1720]] [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] og karakteriseres [[1731]] af sin [[regiment]]schef, [[Johan Wilhelm von Oetken]], således: ''"joli homme, har rejst og gode Studia, overflødig Ambition"''. [[1734]] blev han titulær og [[1738]] virkelig [[major]] samt [[1744]] [[oberstløjtnant]] sammesteds. Han var medinteressent i forskellige bjergværksforetagender, der ikke lønnede sig, således i [[Odals Kobberværk]] ([[1742]]) og det [[jarlsberg]]ske sølvholdige [[bly]]- og [[kobber]]værk. [[1746]] avancerede han til [[oberst]] ved 2. vesterlenske Infanteriregiment, men udtrådte [[1749]] af [[hæren]], idet han [[18. november]] samme år udnævntes til stiftamtmand i [[Bergen Stift]]. [[1754]] blev han [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] og fik [[1764]] [[gehejmeråd]]s rang. Under opløbet i Bergen [[18. april]] [[1765]] i anledning af ekstraskatten var han udsat for alvorlige mishandlinger af den ophidsede almue, og dette har mulig medvirket til, at han det følgende år ved [[Christian 7.|regeringsskiftet]] tog afsked fra sit embede, i hvilket han i [[1770]] erklærer at have tilsat sin formue.