Varde-Nørre Nebel Jernbane: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Standsningssteder og Strækningsdata udbygget. Linjekort, 2 generelle kilder samt stations- og tracégallerier NTJ tilføjet. Togbillede højrestillet. |
Tracégalleri NørreNebelNymindegab, kilde til Nymindegablejren og Commonscat tilføjet. Materielgalleri tilføjet, Y-tog flyttet hertil. Historien kraftigt udbygget. Ikke belæg for navnet "Varde Privatbaner". |
||
Linje 17:
}}
[[Fil:Varde - Tarm railway.png|thumb|Banens linjeføring]]
{|{{Railway line header}}
{{BS-header|Vestbanen}}
Line 61 ⟶ 60:
|}
|}
'''Varde-Nørre Nebel Jernbane''' (VNJ) - eller '''Nebelbanen''' - er en dansk [[privatbane]] mellem [[Varde]] og [[Nørre Nebel]], åbnet i [[1903]]. I [[1913]]-[[1940]] var den forlænget fra Nørre Nebel til [[Tarm (by)|Tarm]] og hed derfor '''Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane''' (VNTJ). Baneselskabet skiftede navn til '''Vestbanen''' 10. maj [[1977]]. Dette navn er dog ikke entydigt, da det også bruges af DSB om [[København-Korsør-banen]]. I folkemunde hedder banen også ''Nebelgrisen'' eller på [[vestjysk]] ''Newelgrisen''.
Vestbanen A/S eksisterer stadig,<ref>[http://www.cvr.dk/Site/Forms/PublicService/DisplayCompany.aspx?cvrnr=35606319 Vestbanen A/S i CVR-registret]</ref> men hører nu under [[Sydtrafik]]. Drift og infrastruktur varetages af [[Arriva]], der betjener banen med [[Lint 41]]-togsæt.
== Historie ==
Den store [[Jernbaneloven af 8. maj 1894|jernbanelov fra 1894]] indeholdt en jernbane fra [[Nymindegab]] over [[Billum]] til Varde med sidebane fra Billum til [[Esbjerg]]. Nymindegab var i [[1870'erne]] stadig en af de vigtigste fiskerihavne på vestkysten syd for [[Limfjorden]], og
=== Tarmbanen ===
Tarmbanen gav ikke nævneværdig ekstra trafik på VNJ, og banen gav i sig selv underskud, så Trafikkommissionen, der aflagde betænkning i [[1939]], frarådede yderligere statsstøtte til den.
=== Skrinlagte projekter ===
Sidebanen fra Billum til Esbjerg var blevet droppet, fordi Varde by frygtede at miste sit opland og fordi koncessionshaverne mente, at det ville være urentabelt at drive en "gaffelbane". I [[1915]] dukkede ideen op igen, nu som en bane fra [[Oksbøl]] til Esbjerg med stationer i [[Tarp (Esbjerg Kommune)|Tarp]], ''Kokspang'', [[Hjerting]], [[Sædding (Esbjerg)|Sædding]] samt et trinbræt ved ''Vognsbøl'' og tilslutning til statsbanen ved ''Boldesager''. Herfra skulle en anden banelinje gå mod nordøst til [[Agerbæk]]. Dette forslag kom med i den sidste store [[Jernbaneloven af 20. marts 1918|jernbanelov fra 1918]], men i to dele: Esbjerg-Oksbøl og [[Esbjerg-Agerbæk Jernbane|Esbjerg-Agerbæk]]. Dog var der ingen, der søgte eneretsbevilling til disse baner.
Et andet projekt i denne lov ville også have berørt Nebelbanen: en jernbane fra [[Sønder Omme]] over [[Ølgod]] til [[Lunde (Varde Kommune)|Lunde]] eller Nørre Nebel. Her blev der givet eneretsbevilling i [[1919]], og banen var detailprojekteret i [[1920]]. Jernbanekommissionen fra [[1923]], som skulle vurdere lovens projekter, frarådede dog at anlægge denne bane, som ville blive det mindst rentable af alle lovens projekter. Herefter stoppede bevillingshaverne arbejdet.
I [[1917]] dukkede forslaget om en Nymindegabbane op igen. Der blev udarbejdet en plan om en 7,6 km lang bane fra Nørre Nebel med holdeplads ved [[Lønne Kirke]] og endestation 100 m fra Nymindegab Kro. Forslaget blev faktisk vedtaget i [[Folketinget]], men planen strandede. Egnens kommuner var interesserede i at transportere grus fra Nymindegab til vejanlæg, så endnu et forsøg blev gjort i [[1925]], men forgæves.
=== Besættelsen ===
Under [[Besættelsen]] blev VNJ's trafik syvdoblet. Banen blev benyttet meget til at transportere materialer og danske arbejdere til deres arbejdspladser, hvor de byggede [[bunker]]e og andre forsvarsanlæg for tyskerne. Tyskerne begyndte straks på en kraftig udvidelse af [[Oksbøllejren]], der var oprettet af dansk militær i [[1929]]. Til forsyning af lejren blev ''Baunhøj Sidespor'' oprettet 1 km nord for Oksbøl. Det var en rangerbanegård med 6 læssespor og smalsporsbane til lejrområdet.
Så kom der endelig bane fra Nørre Nebel til Nymindegab, hvor tyskerne [[1941]]-[[1943|43]] anlagde en hel fæstning med hærkystbatteri, kystradarstation og [[Flak (krig)|flak]]skydeplads samt ''Nymindegablejren'' til indkvartering af det enorme personel. Sporet havde en samlet længde på 12 km inkl. sidespor og var anlagt med gamle skinner på 33,4 kg/m fra [[1897]]-[[1914]]. Det var færdigt i august [[1942]] og fik status af "privat sidespor for den tyske Værnemagt", så det ikke kunne bruges til andre transporter end tyskernes. Ved Houstrupvej tæt på [[Lønne Kirke]] var der et trinbræt for lokale arbejdere frem til [[1945]]. 6 km fra Nørre Nebel kom stationen ''Kragelund'' eller ''Tresporet'', hvor der var depotspor på begge sider af hovedsporet. I km 6,65 delte hovedsporet sig. Sporet mod nord gik til ''Lejrbanegården'', der havde 5 opstillingsspor med omløb mellem to af dem. Herfra fortsatte det midterste spor til en remise (opført i 1943) og ammunitionsdepoter med 2 spor. Sporet mod vest passerede kort efter et sidespor til en gruppe ammunitionsdepoter i ''Nyminde Plantage''. Derefter gik det helt ud i klitterne til en rangerbanegård med to parallelle spor med omløb. Så kunne man ad jernbanen føre mobilt antiluftskyts ud til ''Flaklejren'', hvor der var skydestandpladser, ildlederbunkers og tilkørselsveje af beton. Snart kom der hver uge lukkede tog fra Berlin med nye luftværnsbatterier, der skulle afprøves. Efter endt indskydning kørte de igen, formodentlig til fronten.
Tyskernes anlæg af hærkystbatterier fortsatte i [[1944]], hvor man også begyndte på [[Tirpitz-stillingen]] ved [[Oksby]]. Den blev ikke færdig inden tyskernes [[kapitulation]], men der nåede at blive anlagt jernbane fra Oksbøl til byggepladsen. Først var det en 900 mm smalsporsbane, senere et tungt normalspor med en skinnevægt på 41 kg/m, maksimal stigning på 12,5 ‰ og mindste kurveradius på 300 m. Natten mellem 17. og 18. august 1944 blev det 13 km lange sidespor sluttet til VNJ's hovedspor i km 14,5 ca. 500 m sydøst for Oksbøl Station.
=== Efterkrigstiden ===
I slutningen af Besættelsen kom mange tyske flygtninge til Oksbøllejren, og efter Besættelsen blev den også brugt som flygtningelejr indtil 1. maj [[1949]], hvor den blev [[militærnægter]]lejr. De militære transporter steg i løbet af [[1950'erne]], og der kunne være samlet op mod 100 godsvogne på Oksbøl Station. For at aflaste stationen blev der igen anlagt et 550 m langt krydsningsspor ved Baunhøj trinbræt. Fra 1. juli [[1959]] blev lejren anvendt af ''Panserskolen'', senere ''Hærens Kampskole'', indtil den i maj [[1982]] flyttede til nye bygninger i Oksbøl Sydlejr. Allerede i [[1974]] var der planer om et sidespor til øvelsesområdet, så man undgik omlæsning på Oksbøl Station og tung trafik gennem byen. 20. januar [[1979]] kunne man indvie det 6 km lange spor fra Hesselmed trinbræt til ''Oksbøl Syd'', der er en lille stationsbygning og 2 læssespor med hver sin enderampe og læssevej.
I oktober 1945 blev strækningerne Nørre Nebel-Nymindegab og Oksbøl-Oksby anvendt til udkørsel af bl.a. mergel, men VNJ's driftsbestyrer mente ikke, at regelmæssig offentlig trafik kunne svare sig. Klitsporet i Nymindegab blev taget op i 1945-[[1946|46]], Oksby-sporet i 1946-[[1947|47]].
Nymindegablejren var også flygtningelejr efter Besættelsen, men den blev i november 1946 overtaget af [[Forsvarsministeriet]]. Sporet fra Nørre Nebel til lejren blev stort set kun brugt til militære transporter. I [[1976]] overvejede VNJ at starte persontrafik til Nymindegab, men opgav det hurtigt efter en analyse af den forventede trafik. I [[1984]], hvor sporet i flere år ikke havde været trafikeret, fik det en renæssance, da reparation af bælterne på Forsvarets bæltekøretøjer blev placeret i Nymindegablejren, og transporten af køretøjerne skulle foregå med banen. I [[1990]] blev det overvejet at udskifte det gamle spor ved genbrug af skinner fra Varde-Nørre Nebel, men det ønskede Forsvaret ikke at finansiere. I sommeren [[2001]] blev det muligt at køre på skinnecykel på dage, hvor der ikke var anden trafik på sporet. I de følgende år blev der kørt veterantog af [[Dansk Jernbane-Klub]]s ''Veterantog Vest'', men sporet er nu afskåret fra omverdenen, da skinnerne er taget op i den vestlige del af Nørre Nebel.
Efter krigen var VNJ's spor meget nedslidt, men 4,8 km spor og 5 sporskifter blev udskiftet med efterladt tysk materiel. Under krigen var jernbanebroen over [[Varde Å]] blevet understøttet af to bropiller for at klare de tunge transporter. En ny bro blev bygget i [[1951]], og i [[1950]]-[[1953|53]] blev resten af sporet fornyet med skinner på 27,55 kg/m. 25% af svellerne blev udskiftet, og der blev lagt flere sveller, så akseltrykket kunne hæves til 14 t.
VNJ og [[Varde-Grindsted Jernbane]] (VGJ), der allerede fra [[1928]] havde fælles overbanemester, fik fra 1. april [[1952]] også fælles direktør og hovedkontor på Varde Vest. De to baner blev aldrig fusioneret helt, men fra 1. april [[1953]] etablerede de også værkstedsfællesskab. VGJ blev nedlagt 31. marts [[1972]], og i foråret [[1973]] overtog VNJ dens remise- og værkstedsbygninger nordøst for Varde Station.
=== Modernisering ===
I [[1985]]-[[1989]] blev Vestbanens skinner igen fornyet, nu med et helsvejst spor på 37 kg/m, lagt på nye imprægnerede bøgesveller. Moderniseringen omfattede også nye krydsningsspor på stationerne Varde Vest, Janderup, Billum, Oksbøl og Outrup samt nye perroner og ny belysning.
Vestbanen blev reddet fra lukning på et [[regionsråd]]smøde i februar [[2011]], dog skulle de 3 trinbrætter [[Elkærdam Station|Elkærdam]], [[Hesselmed Station|Hesselmed]] og [[Søvig Sund Station|Søvigsund]] nedlægges, hvorefter de andre blev renoveret. I [[2012|sommeren 2012]] stod jernbanen klar med nye tog af typen [[Lint 41]], renoverede trinbrætter, signaler, bomovergange og [[rejsekort]]terminaler. Og den gamle drøm om tog direkte til Esbjerg blev realiseret, idet Vestbanens tog fortsætter fra Varde til Esbjerg. Banens tre [[Y-tog]] endte efter over 40 års tjeneste i [[Peru]].<ref>Jacobsen, Bente (6. december 2012) [http://www.jv.dk/artikel/1490504:Varde--Nebelgrisen-er-i-Peru "Nebelgrisen er i Peru"] [[JydskeVestkysten]] (jv.dk)</ref>▼
▲
== Rullende materiel ==
Nebelbanen har i tidens løb ejet 10 damplokomotiver, hvoraf det sidste først blev hensat i [[1971]]. Banen har ejet 3 motorvogne, heraf 2 originale [[Triangel (virksomhed)|Triangel]]-vogne og en ombygget post- og personvogn. Den første Triangel blev anskaffet i [[1924]], og den sidste blev hensat i [[1960]].
<gallery>
Fil:Vnj-varde-n248rre-nebel-jernbane-vestbanen-795865.jpg|Frichs dieselelektrisk lokomotiv ([[1932]]-[[1977|77]]) - 2 mere blev købt i [[1968]]
Fil:Vnj-varde-n248rre-nebel-jernbane-vestbanen-801377.jpg|Scandia skinnebusser ([[1948]]-[[1973|73]]) - her 4 bivogne til ophugning i [[1975]]
Fil:Vnj-varde-n248rre-nebel-jernbane-vestbanen-801105.jpg|Brugte svenske skinnebusser (1973-[[1983|83]])
Fil:Vestbanen Lynette.jpg|Y-tog (Lynetter) (1983-[[2012]])
Fil:ArrivaLintDyrebyTrinbræt.JPG|Lint-41 (2012-)
</gallery>
== Strækningsdata ==
Line 91 ⟶ 116:
* Længde: 37,6 km
* [[Sporvidde]]: 1.435 mm ([[normalspor]])
* Skinnevægt: 22,5 kg/m, 27,55 kg/m fra 1953 og 37 kg/m i skærveballast fra 1989
* Maks. stigning: 10 ‰, i Varde dog 12,5 ‰
* Mindste kurveradius: 600 m, i Varde dog 300 m
Line 99 ⟶ 124:
* Længde: 30,0 km
* Sporvidde: 1.435 mm (normalspor)
* Skinnevægt: 22,5 kg/m
* Nedlagt: 1. september 1940
Line 114 ⟶ 140:
* [[Hesselmed]] trinbræt i km 14,2 fra 1962 med kort jordperron. Venteskur fra Biltoft på Varde-Grindsted Jernbane flyttet hertil i [[1972]], nyt venteskur i [[1985]]. Nedlagt [[2011]].
* [[Oksbøl]] station i km 15,1. Sidespor til [[Oksby]] under 2. verdenskrig.
* Baunhøj trinbræt i km 16,4. Sidespor med enderampe under 2. verdenskrig. I [[1959]] atter et
* [[Vrøgum]] station i km 18,2 med omløbs- og læssespor samt svinefold. Ubetjent fra efteråret [[1968]], sidesporet afkortet mod syd i [[1987]], stationsbygningen solgt 2002.
* Jegum trinbræt i km 19,6 fra maj [[1992]] ved ''Jegum Ferieland''.
Line 135 ⟶ 161:
* [[Lønborg]] station i km 63.
* Kyvling trinbræt i km 65.
* [[Tarm (by)|Tarm]] station i km 67,6 med tosporet remise.
== Bevarede stationsbygninger ==
=== Nørre Nebel-Tarm ===
Alle stationsbygninger er bevaret. De blev tegnet af arkitekt [[Axel Preisler]] fra København.
<gallery>
Fil:SønderBorkStation.JPG|Sønder Bork: Bækager 11
Line 149 ⟶ 175:
</gallery>
=== Nørre Nebel-Tarm ===
<gallery>
Fil:NørreNebelTarm20Borkvej.JPG|Langs Borkvej nord for Nørre Nebel
Line 158 ⟶ 184:
Fil:NørreNebelTarm61NørreBorkPlantageV.JPG|Gennem Nørre Bork Plantage
</gallery>
{{Commonscat|NørreNebelTarm|Nørre Nebel-Tarm}}
=== Nørre Nebel-Nymindegab ===
9½ km af tracéet er bevaret og tilgængeligt. Mellem Nørre Nebel og Nymindegab kan der køres med skinnecykler på en 6½ km lang strækning. Sidesporet ud i klitterne kan følges helt ud til rangerbanegården, hvor vestsporets tracé for det meste er dækket af klitter mens østsporets tracé kan følges over flere hundrede meter.
<gallery>
Fil:NørreNebelNymindegab12KlintingvejV.JPG|Gennem den vestlige del af Nørre Nebel er sporet taget op
Fil:NørreNebelNymindegab15Blåbjergvej.JPG|Fra Blåbjergvej er sporet der igen, og her står skinnecyklerne
Fil:NørreNebelNymindegab29Afgrening.JPG|Her grenede klitsporet fra. Det indgår i en asfalteret cykelsti
Fil:NørreNebelNymindegab33Vesterhavsvej.JPG|Hovedsporet slutter ved Vesterhavsvej før Nymindegablejren
Fil:NørreNebelNymindegab45Nymindestrømmen.JPG|Klitsporets tracé passerer Nymindestrømmen
Fil:NørreNebelNymindegab47Betonmuren.JPG|Klitsporets tracé passerer panserspærringen mellem søerne
Fil:NørreNebelNymindegab48Forgrening.JPG|Klitsporets tracé deler sig, vestsporet kan følges til det blå køretøj
Fil:NørreNebelNymindegab51Østsporet.JPG|Østsporets tracé (lige ud) kan følges flere hundre meter
</gallery>
{{Commonscat|NørreNebelNymindegab|Nørre Nebel-Nymindegab}}
== Noter ==
Line 166 ⟶ 204:
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* Ole-Chr. M. Plum ''Fra Vestbanen til Arriva'' Dansk Jernbane-Klub nr. 54, 2003 ISBN 87-87050-46-3
* ''Nymindegablejren 1940-1945'', pjece 900-070-84 fra Hjemmeværnsskolens trykkeri, Nymindegab
* [http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=115&n=varde-noerre-nebel-jernbane-vestbanen jernbanen.dk: Varde - Nørre Nebel Jernbane (Vestbanen)]
| |||