Angeldansk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m også i Svans
lidt til
Linje 1:
'''Angeldansk''' eller '''Angelbomål''' var en [[sønderjysk]] variant, somder blev talt i [[Angel]] og før 1800 også i [[Svans (Slesvig)|Svans]]. Varianten var temmelig lig dialekten i [[Sundeved]] på den anden sidedet aføstlige [[Flensborg FjordSydslesvig]]. Angeldansk havde fx bibeholdt den nordiske [[Accent (tryk)|melodisk accent]]. Angeldansk regnes for at være uddødt efter 1930'erne.
 
I løbet af 1800-tallet foregik der i de sydlige dele af Slesvig/Sønderjylland et [[sprogskifte]], hvorved dansk blev afløst af tysk som hverdagssprog. Angeldansk blev dermed til [[substrat]] til det efterfølgende slesvigske tysk. På den syd for [[Slien]] beliggende halvø Svans spredte tysk sig allerede fra 1400-tallet. Dette skyldes især den holstenske [[Adel|adels]] indflydelse omkring de store [[Godset|godser]]. Dog blev der ved siden af tysk op til i 1800-tallet fortsat talt dansk. I 1798 berettede præsten fra landsbyen [[Karby]], at folk i området talte et ''fordærvet angelsk dansk''. Femten år senere blev sprogskiftet beskrevet i en rejsebeskrivelse fra Svans, hvori det konstateres, at dansk nu blev afløst af tysk<ref>"Die Landschaft auf der südlichen Seite der Schlei heißt Schwansen (..) Die Einwohner sind hier ebenfalls echte Dänen, wenn auch ihre Mundart von einem Kopenhagener oder Norweger nicht leicht verstanden wird (..) Jetzt hört die dänische Sprache auch beim Landvolke auf, und die plattdeutsche tritt ausschließlich an deren Stelle." Fra: Peter Treschow Hanson: ''Reise durch einen Theil von Sachsen und Dänemark'', Altona 1813, side 44</ref>. I en meddelelse fra [[Torsted (Sydslesvig)|Torsted]] i det sydlige Angel fra 1880 fremhæves, at det "grimme syngende" sprog -på nær af to ældre kvinder- nu er forsvundet fra landsbyen <ref>"Die hässliche singende Redeform aus alter Zeit ist verschwunden. Nur bei zwei alten Frauen hiesiger Gemeinde hört man ihn noch", I: Georg Saß: ''Angeldänische Sprachdokumente'', I: ''Jahrbuch des Heimatvereins Angeln'', Kappel/Kappeln 2005, side 72</ref>. I det nordlige Angel holdt dialekten sig op til 1900-tallet.
I 1995 udkom Ordbog over den danske dialekt i Angel, som bygger på optegnelser foretaget i 1930'erne i det nordlige Angel. Værket er udgivet af Institut for Dansk Dialektforskning. Nutidige indbyggere i Angel taler enten [[standardtysk]], [[nedertysk]] (i form af slesvgisk plattysk på dansk substrat) eller [[rigsdansk]] (i form af [[sydslesvigdansk]]).
 
Angeldansk var karakteriseret ved [[Accent (tryk)|musikalsk accent]] i stedet for [[Stød (sproglyd)|stødtonen]]. /b/- og /g/ blev i udlyd til /f/ og /ch/. /o/ blev til /u/ som i ''kuhn'' (for ''kone'') og ''hunne'' (for ''honning'', sml. [[Islandsk (sprog)|islandsk]]: ''hunang''). /ig/ blev i udlyd til /e/ som i ''falle'' (''farlig'') og ''bille'' (''billig''). Det [[Stedord|personlige stedord]] ''jeg'' blev til ''æ''. Angeldansk havde bevaret en del [[Norrønt|oldnordiske]] former som ''hvénner'' (''hvornår'', sml. oldn. ''hvenær''), ''mjølk'' (''mælk'', sml. oldn. ''mjólk'') eller ''gut'' (''dreng'', sml. [[Norsk (sprog)|norsk]] ''gutt''). Men det fandtes også tyske begreber som ''teller'' (dansk ''tallerken'') og ''hunger'' (dansk ''sult''). I området tales nu overvejende [[standardtysk]], men også [[nedertysk]] (på dansk substrat) og [[sydslesvigdansk]]. Angeldansk er bevaret i en del rim og digte.
== Sprogprøve ==
 
I 1995 udkom Ordbog over den danske dialekt i Angel, som bygger på optegnelser foretaget i 1930'erne i det nordlige Angel. Værket er udgivet af Institut for Dansk Dialektforskning. Nutidige indbyggere i Angel taler enten [[standardtysk]], [[nedertysk]] (i form af slesvgisk plattysk på dansk substrat) eller [[rigsdansk]] (i form af [[sydslesvigdansk]]).
 
== Sprogprøver ==
'''Bøn fra Angel'''<br />
''Gud fri vos frå olt undt'' <br />
''frå pest ò kri,'' <br />
Line 10 ⟶ 15:
''frå undt værk ò gyr:'' <br />
''Kòs i Kristi Jesu navn.'' <br />
 
'''Bønnerim fra [[Freienwill|Lille Volstrup]]'''
{| class="wikitable"
|-
!rowspan="1" colspan="1"| angeldansk !! rigsdansk
|-
|
Æ kam op pået hyt bjirre, der så æ en kjerk stå,<br />
dè va ingen andr' ind' som Maria ò hin lill' Ba'n. <br />
Di sar ò skreg der jammerbitr' dø. <br />
Der kam di mè Stinger ò Stånger <br />
ò tòv vo Her Jesus gefången. <br />
Den hôr' stien den kløve sè a, <br />
den lill' fòvl flø a æ luft ò folêst sin sång. <br />
De må væ' kvind' hell' mand, <br />
den gebet bejj' kan <br />
tre gång' avten ò mòrn, <br />
den hæ òlr behó ò frygt sè fo helles nø.
|
Jeg kom op på et bjerg, der så jeg en kirke stå <br />
der var ingen andre end Maria og hendes lille barn.<br />
De sad og græd (skreg) deres jammerbitre død.<br />
Der kom de med stinger og stænger<br />
og tog vor herre Jesus fangen.<br />
Den hårde sten den kløvede sig ad<br />
den lille fugl fløj aad luften og forliste sig af.<br />
Det må være kvinde eller mand<br />
den bøn bede kan<br />
tre gange aften og morgen<br />
den har aldrig behøv at frygte for helveds nød.
|}
 
== Litteratur ==
*[[Georg Saß]]: ''Angeldänische Sprachdokumente'', i: Jahrbuch des Heimatvereins Angeln, Kappel 2005
*[[Bent Jul Nielsen]] og [[Magda Nyberg]]: ''Ordbog over den danske dialekt i Angel'', København 1995
*[[Johannes Kok]]: ''Det Danske Folkesprog i Sønderjylland'', København 1863-70
*[[Eiler Henning Hagerup]]: ''Om det danske Sprog i Angel'', København 1867
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
[[Kategori:Dansk sprog]]