Auschwitz-dag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ny side: '''Auschwitz-dag (27. januar)''' Auschwitz-dag den 27. januar er Danmarks officielle mindedag for Holocaust og andre folkedrab. Datoen markerer årsdagen for befrielsen af den nazistisk... |
No edit summary |
||
Linje 9:
Med dette sigte danner Auschwitz-dag rammen om en række aktiviteter rettet mod undervisningen, der året rundt søger at styrke elevernes kendskab til emnet og inspirere lærerne i deres undervisning. Samtidig støtter Auschwitz-dag også op om lokale initiativer og folkeoplysende arrangementer, der sætter Holocaust og andre folkedrab på dagsordenen.
'''Mindedagsaktiviteter og folkeoplysning'''
<nowiki> </nowiki>Auschwitz-dag blev første gang markeret i Danmark i 2003, og siden da har dagen været præget af mange forskelligartede initiativer. Hvert år lanceres et nyt tema, som de folkeoplysende aktiviteter landet over tilrettelægges efter. Arrangementer kan bestå af foredrag med overlevende fra folkedrab, filmvisninger, debatarrangementer, koncerter, teaterforestillinger m.m. op til eller på selve dagen den 27. januar. Aktiviteterne planlægges og afholdes af en række forskellige aktører, herunder ministerier, kommuner, institutioner og andre offentlige eller private initiativtagere. I København afholder Københavns kommune hvert år et arrangement i Glassalen i Tivoli, og dagen markeres typisk også i Helsingør, Odense, Århus samt i en række andre kommuner. Auschwitz-dagens aktiviteter annonceres på hjemmesiden [http://www.auschwitz-dag.dk www.auschwitz-dag.dk]
'''Undervisningsaktiviteter forbundet med Auschwitz-dag'''
Line 24 ⟶ 25:
Den danske Auschwitz-dag er etableret på baggrund af Stockholms Internationale Forum om Holocaust, der fandt sted i januar 2000. Her vedtog stats- og regeringsledere fra 47 stater en erklæring, der fremmer forskning, undervisning og erindring om Holocaust. Erklæringen indebærer blandt andet, at staterne skal styrke erindringen om Holocaust ved en årlig mindedag. Stockholm-erklæringen fastslår blandt andet, at:
"''Med en menneskehed som stadig er vansiret af folkedrab, etnisk udrensning, racisme, antisemitisme og fremmedhad, deler det internationale samfund en højtidelig pligt til at bekæmpe disse onder. Sammen må vi fastholde den frygtelige sandhed om Holocaust over for dem, som benægter den. Vi må styrke den moralske forpligtelse i vore folk og den politiske forpligtelse hos vore regeringer, for at sikre at fremtidige generationer vil kunne forstå grundene til Holocaust og reflektere over konsekvenserne."''
I Danmark besluttede regeringen i 2001, at den danske mindedag skulle omhandle både Holocaust og andre folkedrab. Ligeledes blev det besluttet, at dagen skulle have navnet Auschwitz-dag, og at den skulle markeres den 27. januar – årsdagen for befrielsen af den tidligere kz- og udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau. Med navnet Auschwitz-dag ønskede man at signalere, at udgangspunktet for dagen er Holocaust, men at Auschwitz samtidig skal forstås som et symbol på de lidelser, som racistiske ideologier og totalitære regimers overgreb kan føre til. Også FN og en lang række andre lande markerer den 27. januar for at signalere, at vi ikke må glemme Holocaust – eller historiens andre folkedrab.
| |||