Mössbauerspektroskopi: Forskelle mellem versioner

'''Møssbauerspektroskopi''' er en metode inden for [[fysik]]ken til identifikation af jernforbindelser som bygger på møssbauerefffektenmøssbauereffekten: at [[gammastråling]] kan emitteres og absorberes uden [[rekyl]] hvis de involverede kerner sidder i et krystalgitter. Opdaget i 1958 af R. L. [http://www.eksempel.dk Mössbauer].

I den klassiske [[spektralanalyse]] udnyttes atomets evne til at absorbere og emittere [[foton]]er. Det er en kendsgerning afat atomer af et givet grundstof kun kan opsuge og udsende fotoner med visse energier svarende til overgange mellem bestemte energiniveauer i atomet. Et absorptions- eller emissionsspektrum udgør således et "fingeraftryk" af atomet som kan benyttes til identifikationsformål.

Et foreløbigt højdepunkt for mössbauerspektroskopien indtraf i 2004 da man tog metoden i brug under udforskningen af [[Mars]]. De to [[robot]]køretøjer Spirit og Opportunity der blev landsat på Mars som led i missionen Mars Surveyor, medbragte begge permanente [[magnet]]er til opsamling af jernholdigt [[støv]] fra planetens overflade og atmosfære samt et specialudviklet rum-mössbauerspektrometer. Ud fra tilstedeværelse eller fravær af bestemte jernmineraler (maghemit, hematit, magnetit og goethit) kan man udtale sig om støvets dannelseshistorie, herunder afgøre om jernforbindelserne er af [[vulkan]]sk eller [[ocean]]isk oprindelse. Ideen om at anvende mössbauerspektroskopi til besvarelse af spørgsmålet om der har været [[vand]] i store mængder på Mars (og om en vigtig forudsætning for [[liv]] herved har været opfyldt andre steder end på [[Jorden]]) blev undfanget af fysikeren [[Jens Martin Knudsen]] og siden fulgt op af planetforskere i ind- og udland, blandt andre [http://www.nbi.ku.dk/side23308.htm forskningsgruppen] Mars/Mössbauer ved Københavns universitetUniversitet og dens [http://iacgu32.chemie.uni-mainz.de/main.php?ln=d søstergruppe] ved [[Universität zu Mainz]].