Kromosom: Forskelle mellem versioner

Et '''kromosom''' er en struktur, der findes i alle [[celle (biologi)|celler]], som ses bedst under optakten til en [[celledeling]]. Kromosomerne er bærere af [[organisme|organismens]] [[gen|gener]], og de forekommer i hver art i et konstant antal. ''Kromosom'' betyder "farvet legeme", et navn de fik, fordi de let lader sig farve før mikroskopi. Kromosomer er lettest at se i mikroskop under celledelingen.

 

 

De fleste [[eukaryot|eukaryoter]] er [[diploid|diploide]], og indeholder dermed to [[haploid]]e kromosomsæt i hver eneste celle. Den ene sæt stammer fra moderen, og det andet fra faderen. Hver celle indeholder derfor to næsten identiske kopier af hvert kromosom. De to næsten ens kromosomer kaldes for homologe kromosomer. De arveegenskaber, de bærer, er dog ikke helt de samme.

Kromosomernes længde og placering af centromeret er karakteristiske for hvert kromosom. Sammen med båndmønstre, som ved særlige farvningsmetoder kan gøres synlige i de kondenserede kromosomer observeret under celledelingen, tillader dette den mikroskopisk genkendelse af de enkelte kromosomer. Samtidig kan større kromosomfejl i form af større afvigelser i kromosomernes form eller antal observeres.

 

 

De fleste kromosomer forekommer i diploide organismer i homologe par. Disse kromosomer betegnes [[autosom|autosomer]].

Mange organismer har ud over autosomerne også et par [[kønskromosom|kønskromosomer]]. Kombinationen af kønskromosomer afgør afkommets køn. I pattedyr findes to slags kønskromosomer, X og Y. Et foster, som har to X-kromosomer, udvikler sig hunligt, mens et foster, som har et X- og et Y-kromosom udvikler sig hanligt. I fugle er det omvendt: Et foster, som har to W-kromosomer udvikler sig hanligt, mens et foster, som har et W- og et Z-kromosom, udvikler sig hunligt. Det køn, som har to ens kønskromosomer (hunner i pattedyr) betegnes homogametisk, mens det køn, som udvikler sig ved to forskellige kønskromosomer, betegnes heterogametisk.

 

 

[[mitokondrium|Mitokondrier]] og [[grønkorn]] har deres egne, små organelkromosomer. Visse aspekter af deres struktur minder om bakteriers kromosomer. Dette afspejler organellernes oprindelse i bakterier, som blev del af en symbiose med tidlige eukaryote celler. Organellernes kromosomer er typisk små. Organelkromosomerne indeholder gener, som er nødvendige for visse af organellens funktioner, samt gener, som er nødvendige for proteinsyntesen i organellen. Organelkromosomernes replikation har lighedstræk med bakteriers replikation.

Antallet af mulige kønsceller en organisme kan danne er normalt meget stort. Et menneske har 2 gange 23 kromosomer. Et menneske kan dermed tilsyneladende danne 2²³ = 8.388.608 forskellige kombinationer af kromosomer i kønscellen. Det faktiske antal er dog endnu større som følge af overkrydsninger. Antallet af kombinationerne, som kan findes i kønscellerne, bliver derfor meget stort.

 

 

 

Hos [[årevingede]] insekter er hannerne normalt haploide, mens hunner er diploide.

Også hos diploide organismer kan nogle af kroppens celler undertiden være tetraploide.

 

 

== Kromosommutationer ==

Iagttages kromosomerne mikroskopisk under celledelingen, kan det ses, om der er sket større ændringer af kromosomerne, f.eks. kan dele af et kromosom gå tabt ([[tabsmutation]]/[[deletion]]), dele kan gentages ([[duplikation]]), dele kan vendes om ([[inversion]]) eller ikke-homologe kromosomer kan udbytte dele ([[translokation (genetik)|translokation]]).

 

 

== Kromosomer hos mennesket ==

Menneskets [[ægcelle]]r og [[sædcelle]]r indeholder normalt 23 kromosomer. I ægcellen vil et kromosom altid være et X-kromosom, mens sædceller enten indeholder et X- eller et Y-kromosom – der bestemmer barnets køn. Hos mennesket har kvinder [[kønskromosom|kønskromosomerne]] XX, mens mænd har XY. På Y-kromosomet sidder et gen, der tidligt i fosterudviklingen fremmer udviklingen af mandlige kønsorganer og undertrykker udviklingen af kvindelige kønsorganer; men dog først efter anlæg til brysterne er dannet, hvilket ses som brystvorter hos mænd. Hos andre dyregrupper kan det forholde sig anderledes.

 

 

 

Kromosomer hos forskellige [[virus|vira]] varierer overordentligt meget. Viruskromosomer kan således være opbygget af enten DNA eller [[RNA]]. Kromosomerne kan være ringformede eller åbne. Viruskromosomer kan bestå af enkeltstrenget eller dobbeltstrenget DNA eller RNA. Nogle vira har kun et kromosom, andre har flere. Mekanismerne for replikationen af viruskromosomer varierer meget fra virusart til virusart.