Race (klassifikation af mennesker): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
genindsætter {{eftersyn}} - der er netop indsat et større, spekulativt stykke
Dalmer (diskussion | bidrag)
m Trækker mit indlæg tilbage (bedømt som "spekulativt"). Mht. faglig korrekthed gør jeg dog opmærksom på, at jeg er Cand.psych i psykologi & BSc i genetics - hvem er 80.71.135.52 ?
Linje 20:
== Moderne forskning ==
I forbindelse med den moderne genetik er også racespørgsmålet kommet på dagsordenen. Det forhold, at den genetiske variation hidtil ikke har formået at forklare raceinddelinger, gør, at nogle forskere helt vil afvise muligheden af en sådan sammenhæng<ref>se fx Royal og Dunston med henvisninger</ref>. Andre mener, at der er en sammenhæng, men indrømmer, at forskningen ikke har løst problemet på en videnskabelig tilfredsstillende måde<ref>se fx Collins med henvisninger, Jorde & Wooding med henvisninger, Perra, Kittles & Shriver med henvisninger</ref>
 
De åbenbart aldrig hvilende internationale racediskussioner har derfor i [[Analytisk filosofi|sprogfilosofiske]] kredse<ref>Baillie, James (ed.). 2002: Contemporary Analytic Philosophy: Core Readings, 2nd edition, Prentice Hall.</ref> rejst spørgsmålet, om problemet nok snarere burde løses ad anden vej, fx via en nærmere ''begrebsanalyse'' omkring selve racebegrebet. Der er siden afslutningen på 2. verdenskrig tilvejebragt stor konsensus om at afskaffe racebegrebet inden for menneskeheden. Men det er desværre nok mest sandsynlig af politiske grunde (fx ønsket om "politisk korrekthed", o.lign), da racebegrebet for så vidt ses at fungere ganske udmærket inden for fx husdyravlen. En navngivet hunderace anses i praksis ikke her som en særskilt afgrænset ''type'', men derimod som et udtryk for en samling af karakteristika, der ''i en vis grad'' overvejende skal være til stede for at måtte kunne resultere i en bestemt racebetegnelse. Racen er således ikke defineret som en ''kategori'' på samme måde, som det er tilfældet med en diagnose, men anderledes som et bundt udpegede egenskaber, udmålt i ''dimensioner'' (grader) inden for afgrænsede intervalstørrelser (fx højde, farve, temperament, osv.). Når heftige diskussioner vedrørende racebegrebet i reglen synes at gå galt, skyldes det hyppigt, at udgangspunktet altid ses at være af ''typologisk'' art, dvs. i form af en kategori-tænkning ("kassetænkning"), hvorved racebegrebet ontologisk set alene forstås som et ''kategorialt'' begreb - og ikke som et ''dimensionalt'' begreb med egenskaber defineret på kontinuerte målskalaer. Der er som sådan principielt ikke noget i vejen for at kunne tænke i racebegreber, såfremt man i stedet for "enten-eller" kategoriseringer bruger "mere-eller-mindre" dimensioneringer for at bestemme tilhørsforholdet. Herved gives endvidere skyldig plads til overgangstadier (der i øvrigt som regel plejer at rumme de fleste individer, når det kommer til stykket). Et eksempel herpå kunne være at betegne etniske nordeuropæere som en race, der ''mere eller mindre'' er karakteriseret ved bl.a. en lysere hudfarve grundet den ringe solindstråling samt et overvejende introverteret (reserveret) temperament, osv. - og dette i modsætning til fx etniske afrikanere syd for Sahara. Men midt imellem disse yderpunkter ligger næsten altid en ganske betragtelig stor hybridgruppe, kendetegnet ved forskellige overgangstadier, der alt i alt vil følge den statistiske normalfordelingskurve (Gausskurve) et langt stykke ad vejen. Racebegrebet, defineret på denne måde, vil dermed udmærket kunne bruges på menneskeheden i forsøget på en evt. opdeling i forskellige racer, dersom noget sådant ønskes. Og hertil må en af de multivariate statistiske beregningsmodeller, kaldet [[faktoranalyse]], i givet fald umiddelbart kunne være et egnet middel til at afgøre den slags spørgsmål på en helt anderledes videnskabelig objektiv måde og uden sammenblanding af samfundspolitiske særinteresser.
 
Genetikerne regner med, at 85 % af den genetiske variation er intern i de enkelte befolkninger. Af de resterende 15 % kan omtrent halvdelen tilskrives indre, regionale forskelle, og 6 % – 10 % anses for karakteristiske traditionelt racebeskrivende forskelle mellem racegrupper såsom hudfarve, hårets karakter og næseform. Genetikerne har også konstateret, at der er en ''samvariation'' mellem visse træk; eksempelvis vil mørk hudfarve samvariere med mørkt, krøllet hår, bred næse og høj frekvens af [[rhesus]]blodtype R0.<ref>[http://raceandgenomics.ssrc.org/Lewontin/ Lewontin]</ref>