Det psykofysiske problem: Forskelle mellem versioner

Dualismen lider af [[interaktionsproblemet]]: Hvordan disse – per definition totalt forskellige substanser – nogensinde kan interagere, endsige [[Synkronisering|synkronisere]] i forhold til hinanden. [[René Descartes]]s' dualistiske teori indeholder to entiteter, som kommunikerer mellem hinanden via det fysiske objekt, '[[koglekirtel]]' i hjernen til at være centeret for denne strøm af information og følelser. Problemet er, at koglekirtlen som et fysisk objekt ikke bør kunne kommunikerer med noget ikke fysisk. Noget ikke-rumligt kan ikke påvirke noget rumligt – en umulighed for Descartes egen fysik. IdeenIdéen strider også imod ideenidéen om et lukket energi-fysisk univers. Da ingen har leveret en tilfredsstillende teori om denne forbindelse har mange foretrukket de monistiske teorier, der prøver at undgå [[interaktionsproblemet]] på hver deres måde.

DobbeltaspektteorirDobbeltaspektteorien opfattes sjæl og legeme som aspekter af en og samme udefinerlige ting. Dette skal redegøre for den overensstemmelse vi oplever imellem vores psykiske oplever og fysiske forandringer i vores krop.

Flere filosoffer har i det tyvende århundrede afvist sjæl-legeme som et skinproblem, dvs. et problem der opstår ud fra forkerte forudsætninger. Deres "løsning" på problemet består således i at afvise hele tankegangen. [[Martin Heidegger]] og [[Jean-Paul Sartre]] mener, det er et skinproblem.