Hejlsminde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Johan U (diskussion | bidrag) m →Intro: Sønderjylland |
Galleri med stations-, remise- og stibillede samt turistfaciliteter tilføjet. Syd-/Sønderjylland ordnet. Kildeafsnit ifølge Stilmanual, Turisten gjort specifik, havneside fjernet, én generel kilde dækker det hele. Stub fjernet (artikel fra 2009). |
||
Linje 10:
|float=right
}}
[[Fil:Hejlsminde.JPG|thumb|
'''Hejlsminde'''
==
I [[1950'erne]], [[1960'erne|60'erne]] og [[1970'erne|70'erne]] skød sommerhusområder op nord for Hejlsminde. Desuden er der ferielejligheder i det tidligere badehotel, [[campingplads]] og en [[lystbådehavn]] med 67 pladser. Ved havnen er der legeplads, [[restaurant]], [[grill]] og is[[kiosk]].
I [[2011]] blev der anlagt en solnedgangsplads med borde og bænke og udsigt til [[nor]]ets fugleliv. Inderst i havnen ligger [[vikingeskib]]et ''Freja Byrding'', der er bygget i [[1982]]-[[1984|84]] som en kopi af [[Skuldelev-skibene|Skuldelev 3]]. I [[1996]] blev der opført en [[naust]] (et bådehus i vikingetids-stil).<ref>[http://www.frejabyrding.dk/historie.htm Freja Byrding: Historie]</ref>
== Historie ==
Stedets navn kommer af sognenavnet Hejls, der findes i formen ''Hæghærls'' (hejrehals) i [[1231]], samt det gamle danske ord ''minde'', der betyder munding.
=== Slusen ===
Broen over norets udløb og området omkring den kaldes stadig ''slusen'', selvom det er flere hundrede år siden der har været [[sluse]]. I slutningen af [[1500-tallet]] blev der bygget en [[dæmning]] med to sluser for at afskære noret fra Lillebælt, så vandet i noret blev fersk. Så kunne man opdrætte ferskvandsfisk til fortæring ved hoffet på [[Haderslevhus]] og [[Koldinghus]]. Der blev også anlagt vej over dæmningen. Broen over slusen blev kaldt ''Søndermanns bro'' efter en [[herredsfoged]] i [[Tyrstrup Herred]]. Ved slusen lå et lille opsynshus.
30. januar [[1658]] gik den svenske kong [[Karl 10. Gustav]] med 8.500 mand over isen fra Hejlsminde via [[Brandsø]] til [[Fyn]]. Forinden havde de ødelagt dæmningen.
Der var en sejlrute med postbåd mellem Hejlsminde og [[Assens]] via [[Brandsø]] og [[Bogø]] med to daglige afgange. Den sidste færge [[Turisten]] blev minesprængt i i [[1946]].▼
I [[1706]] brød havet gennem dæmningen og ødelagde vejen, og de næste par hundrede år måtte man sejle over udløbet eller køre uden om noret. I [[1843]] blev det første hus bygget i Hejlsminde, og i [[1850'erne]] blev stedet en vigtig udskibningshavn. Langs Lillebæltkysten nord for Hejlsminde lå der adskillige [[teglværk]]er. En række skippere sejlede med korn og tegl, og der blev bygget et [[pakhus]] til formålet. I [[1880]] blev der oprettet et [[cikorie]]tørreri. Stedet voksede hurtigt, foruden skippere og teglværksarbejdere kom der fiskere til den lille havn, og der blev opført kro på begge sider af udløbet. I [[1907]] var der 16 skibe og skippere nord for udløbet og 3 syd for.
=== Landegrænsen ===
Både Hejls Sogn og Aller Sogn hørte til [[hertugdømmet Slesvig]], men Hejls Sogn var et af dem, der efter [[krigen i 1864]] blev overført til [[kongeriget Danmark]] i bytte for de [[kongerigske enklaver]] i Slesvig og derfor ikke blev afstået til [[Tyskland]] ligesom [[Sønderjylland]].
Hejlsminde lå ligesom [[Hejls]] i den sydlige del af [[Vejle Amt (før 1970)|Gl. Vejle Amt]] indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]], hvorefter fiskerlejet og ''Hejls Sogn'' hørte til [[Christiansfeld Kommune]] i [[Sønderjyllands Amt]], selvom det meste af lokaliteten ikke ligger i Sønderjylland.▼
Dermed blev Hejlsminde grænsested 1864-1920. Den dansk-tyske grænse gik lige gennem norets udløb, og man oprettede [[toldsted]]er med bevogtning på begge sider af landegrænsen. Det betød også nye tilflyttere til stedet: toldere og grænsegendarmer. Grænsesten nr. 127 på den danske side af udløbet er bevaret.
== Eksterne henvisninger ==▼
=== Jernbanen ===
I [[1911]] etablerede [[Kolding Sydbaner]] jernbanelinjen ''Kolding-Hejlsminde'', og året efter blev [[Hejlsminde Badehotel]] opført i stedet for den tidligere kro. Hejlsminde blev efterhånden et yndet ferie- og udflugtsmål. Hejlsminde Station havde en del transporter af sukkerroer til saftstationen i Kolding og af [[teglværk]]sprodukter. Stationen havde også et lokale til [[told]]klarering.
Jernbanelinjen til Kolding blev nedlagt i [[1948]]. Stationsbygningen er bevaret på Banedæmningen 3. Den ensporede [[remise]], som Hejlsminde havde i kraft af at være endestation, er også bevaret. Fra Banedæmningen går ''Natursti Hejlsminde'' de 2 km til Hejls på banens [[tracé]], tildels langs Hejls Nor. Banestien indgår nu i en sti hele vejen rundt om noret - den sidste strækning gennem sivskoven vest for noret blev åbnet 15. juni [[2013]].
=== Genforeningen ===
Efter [[Genforeningen i 1920|Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920]] fik Hejlsminde igen et sønderjysk opland mod syd. Der blev bygget en bro over udløbet i [[1923]], og den blev indviet af [[Christian 10.]]. Broen blev endda bygget som kombineret vej- og jernbanebro med 20 m skinner på sydsiden fordi der var tanker om at forlænge banen til [[Fjelstrup]] på [[Haderslev Amts Jernbaner]]. I den store sønderjyske [[Jernbaneloven af 29. marts 1924|jernbanelov fra 1924]] var det dog blevet til en mere direkte bane [[Taps]]-Haderslev til afløsning af den bestående amtsbane Christiansfeld-Haderslev. Denne bane blev dog heller ikke til noget.
Havnen og fiskeriet mistede sin betydning efter 1. verdenskrig, men endnu i [[1930'erne]] var 5 skibe hjemmehørende i Hejlsminde foruden fiskerkutterne.
▲Der var også en sejlrute med postbåd mellem Hejlsminde og [[Assens]] via [[Brandsø]] og [[Bogø]]
=== Kommunen ===
▲Hejlsminde lå ligesom
== Galleri ==
<gallery>
Fil:Hejlsmindebanen93HejlsNor.JPG|Natursti Hejlsminde langs noret
Fil:HejlsmindeRemise.jpg|Hejlsminde Remise
Fil:HejlsmindeStationVejside.JPG|Hejlsminde Station
</gallery>
== Kilder ==
{{Reflist}}
▲== Eksterne kilder/henvisninger ==
* [http://www.hejlshejlsminde.dk Din indgang til Hejls og Hejlsminde området]
* [http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkfor Geodatastyrelsen: Målebordsblade 1842-1899 og 1928-1940, sted: "Hejlsminde (Kolding)"]
* Svend Erik Brodersen: ''Kolding Sydbaner''. KLK april 2009, s. 102 f.
{{coor title dms|55|22|14.51|N|9|36|15.41|E|type:landmark_region:DK}}
|