Versionen fra 9. dec. 2014, 23:36 redigér Bob Fnord (diskussion \| bidrag) 205 edits Tilføjelse af tekst og referencer med højere evidensniveau Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. dec. 2014, 23:56 redigér fjern redigering Bob Fnord (diskussion \| bidrag) 205 edits No edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 6: }} '''Piskesmæld''' (fra [[Engelsk (sprog)\|eng.]] ''whiplash'' – "piskesmæld"; ~~anden~~også ~~betegnelse:~~kaldet ''nakkedistorsion'' eller ''Whiplash-associated disorder'' (WAD) ) er betegnelsen for den hændelse som sker, når [[nakke]]n bliver brutalt vredet forover (hyperflexion) eller bagover (hyperextension), altså piskesmæld kan beskrives som en læsion omkring halshvirvelsøjlen uden knoglebrud eller målelige neurologiske udfaldssymptomer. En sådan overstrækning forstuver bløddelene i [[halshvirvelsøjlen]], hvilket akut kaldes en '''piskesmældsskade'''. Skaden opstår som oftest i forbindelse med trafikuheld med påkørsel bagfra, men den kan også opstå ved andre former for uheld, hvor nakken bliver påvirket. Generne efter et piskesmæld er som oftest [[nakkestivhed]], smerter i nakke og skuldre, samt [[hovedpine]]. Typisk vil disse fortage sig efter nogle dage eller få uger, men for enkelte mennesker giver et piskesmæld [[kroniske smertesymptomer]].<ref>{{kilde www\| url = http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/piskesmaeld-whiplash/piskesmaeld/\| titel = Piskesmæld\| besøgsdato = 2010-07-29\| efternavn = Mortensen\| fornavn = Steen\| udgivelsesdato = 2003-10-14\| udgiver = [[Sundhedsguiden.dk]]}}</ref> Linje 13: == Diagnosticering == Diagnosen piskesmældsskade stilles kliniske, det vil sige ud fra sygdomshistorien og symptomerne. Der findes inden parakliniske metoder til at verificere daignosen. Røntgen eller CT-skanning af nakken bruges til, at udelukke skader på nakkesøjlen <ref>Rodriquez AA, Barr KP, Burns SP. Whiplash: pathophysiology, diagnosis, treatment, and prognosis. Muscle Nerve 2004;29(6):768-781.</ref>. Sygdomshistorien skal indeholde en påvirkning af nakken, hvor skade på nakken er sandsynlig, fx ved en trafikulykke <ref name=":0">Spitzer WO, Skovron ML, Salmi LR, et al. Scientific▼ ~~2004;29(6):768-781.</ref>.~~ ▲Sygdomshistorien skal indeholde en påvirkning af nakken, hvor skade på nakken er sandsynlig, fx ved en trafikulykke <ref name=":0">Spitzer WO, Skovron ML, Salmi LR, et al. Scientific monograph of the Quebec Task Force on Whiplash-Associated Disorders: redefining "whiplash" and its management. Spine (Phila Pa 1976) 1995;20(8 Suppl):1S-73S.</ref>. Line 25 ⟶ 23: P (Red). Klinisk neurologi og neurokirurgi. 4. udg. Kbh.: FADL's forlag; 2004. p. 391.</ref> Piskesmæld inddeles i fem grader (Quebec Taske Force <ref name=":0" />), hvor det normalt er grad I-III, som kaldes for whiplash: * WAD grad 0: Ingen symptomer * WAD grad 1: Symptomer fra nakken (Smerter, ømhed eller stivhed), men ingen fysiske tegn på skade * WAD grad 2: Symptomer fra nakken og der findes nedsat bevægelighed eller punktømhed ved fysisk undersøgelse * WAD grad 3: Symptomer fra nakken, samt neurologiske udfald, som nedsat muskelkraft eller føleforstyrrelser * WAD grad 4: Symptomer fra nakken og enten knoglebrud, dislokation eller skader på nakke/rygsøjlen Diagnosekriterierne har været kritiseret for, at være dårligt defineret og for, at være baseret på et svagt videnskabeligt grundlag <ref>Teasell

Piskesmældsskade: Forskelle mellem versioner