Shia-islam: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Tro: Rettet ståfejl Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Savfisk (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra JegErSej2000 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
[[Fil:ImamAliMosqueNajafIraq.JPG|thumb|right|350px|Imam Ali-moskeen i Najaf, Irak, hvor den første Imam, [[Ali|ʿAlī ibn Abī Ṭālib]], ligger begravet.]]
'''Shiisme''' ([[arabisk (sprog)|arabisk]]: شيعة, [[International Phonetic Alphabet|IPA]]: [ʃiːʕɑh], Šī‘ah eller '''Shī‘ah''', nogle gange stavet som '''shi'a''' og '''Shia''') eller '''shia islam''' er den næststørste trosretning inden for [[islam]]. Tilhængere af shia islam er kendt som shī‘a
Trosretningen shiisme er som andre islamiske retninger baseret på [[Koranen]] og på lære og traditioner, der stammer fra islams [[profet]] [[Muhammed]]. Shiitter anser dog specielt Muhammeds nære familie, [[Ahlul Bayt|Husets Folk]] for at have en særlig åndelig<ref>Der findes også andre grupperinger, som anser [[Ahlul Bayt|Husets Folk]] for at have særlig åndelig og politisk ret, se evt.: Al-Nawbakhtī, al-Ḥasan ibn Mūsā, ''Kitāb Firaq al-Shī‘a (Shī‘a Sects)'', oversat og introduceret på engelsk af Kadhim, Abbas, Islamic College for Advanced Studies, 2007.</ref><ref>Bahmanpour, M.S., ''The Spiritual Stance of the Shi'a Imams'', Islamic College for Advanced Studies, London, UK – Journal of Shi'a Islamic Studies – Bind I, Nummer 2, første artikel – ''The Spiritual Stance and the Role of Imams from the Holy Family'', side 4-13.</ref> og politisk<ref>Vaezi, Ahmad, ''Shia Political Thought'', Islamic Centre of England, 2004. Kapitel 2, The Concept of Imamate, side 54-56.</ref> ret over samfundet. Endvidere mener man, at [[Ali|ʿAlī ibn Abī Ṭālib]], som var Muhammeds svigersøn og fætter, var den første [[imam]] og den retmæssige stedfortræder<ref>En 'stedfortræder' (ental ''khalīfah'', flertal ''khulāfa’'') anvender shiitter om en, de mener forvalter Guds vilje. Betegnelsen 'efterfølgere' anvendes for de selvvalgte kaliffer efter profeten Muhammeds død. Eftersom Shī‘a islam anser, at der var en række guddommeligt udvalgte kaliffer efter profeten Muhammed, tales der her om 'stedfortrædere' fremfor efterfølgere. Se bl.a.: Butler, Jean og Hoffman, Thomas, ''Gads Leksikon om Islam'', opslag ''Kalif'', side 149-150.</ref> for profeten Muhammed, hvorfor legitimiteten af de første tre 'historiske' [[Kalifat#De fire retledte kaliffer|retledte kaliffer]] benægtes. Selvom shiismen samlet set er en minoritet i den muslimske verden, udgør retningen en majoritet i bl.a. [[Aserbajdsjan]], [[Bahrain]], [[Irak]], [[Iran]] og [[Libanon]]<ref>[http://shiaislam.dk/artikler/introduktion Shiaislam – Shī‘a muslimer i verden], i henhold til World Population Clock og International Data Base (IDB) og The Gulf 2000 Project SIPA.</ref>.
Line 76 ⟶ 75:
== Tro ==
=== Stedfortræderen Ali ===
Shī‘a anser, at positionen som leder af den islamiske nation sker ved guddommelig udnævnelse – ligesom profeter er udnævnt af [[Allah]], er stedfortræderen det også. Således anser Shī‘a, at Allah udvalgte [[Ali]] som stedfortræder for profeten Muhammed, og at udvælgelsen skete på guddommelig åbenbaring til profeten Muhammed, og derfor ikke afspejler dennes personlige eller subjektive holdning<ref>Se bl.a.: Momen, Moojan, ''An Introduction to Shi'i Islam – The History and Doctrines of Twelver Shi'ism'', Yale University Press, New Haven & London, 1985. Kapitel 2: ''Question of the Succession to Muhammad'', side 11-17.</ref>. Udnævnelsen skete i Muhammeds levetid.<ref>Merriam-Webster's Encyclopedia of World Religions, Wendy Doniger, Consulting Editor, Merriam-Webster, Incorporated, Springfield, MA 1999, ISBN 0-87779-044-2, LoC: BL31.M47 1999, p. 525</ref> Ali indtog dog først stillingen som stedfortræder 35 år efter Muhammeds død.
Troen på guddommelig udnævnelse hviler bl.a. på et koranvers (''al-Baqarah'' (Koen) 2:124), hvor [[Abraham]] bliver udnævnt som 'leder' (''imam'') for menneskene efter allerede at have været profet i en lang årrække forinden.<ref>[[Ayatollah|Ayatullah]] Mutahheri, Murtaza, ''Man and Universe'', Ansariyan Publications, Qum Iran, 2003. Kapitlet: ''Imamat in the Qur'an – Imamat in Prophet Ibrahim's Progeny'', side 535.</ref>. Der opstilles herved en adskillelse mellem profetkald<ref>Profetkald (''nubuwwah'', [[Arabisk (sprog)|arabisk]]: نبوة) betegnes også som profetisme.</ref> og imamat.
[[Fil:Investiture of Ali Edinburgh codex.jpg|thumb|right|550px|Udnævnelsen af Ali ved [[Ghadir Khumm]] ([[MS Arab 161]], fol. 162r, AD 1309/8 [[Ilkhanid]] manuskriptillustration).]]
Ud over denne reference til Koranen tillægges der også Ali en særlig betydning ifølge ''Sædvanerne af profeten Muhammed'', ligesom shī‘a medregner en række forhold, der taler for Ali som stedfortræder: Ali var Muhammeds første fætter og eneste tætte mandlige familie. Ydermere var han også Muhammeds svigersøn, da han havde ægtet profetens datter, [[Fatima Al-Zahra|Fatima]]. Ali var kun ni år, da Muhammed modtog sin første åbenbaring. Endelig var Ali næst efter Muhammeds kone [[Khadidjah]] den første person, som accepterede profetens kald og blev muslim<ref>Visse sunni-muslimske kilder betegner Abu Bakr som den første muslim i stedet for Ali. Men også anerkendte og respekterede sunni-traditionssamlinger indeholder eksempler på, at Ali var den første. Se eksempelvis: Tirmidhī, ''Sunan'', Bind 2, side 300, 301; Ibn Ḥanbal, ''Musnad'', Bind 1, side 209-210. De forskellige opfattelser kan skyldes, at Ali kun var en ung dreng, da han blev muslim, hvorimod Abu Bakr var den første voksne mand til at acceptere islam.</ref>.
=== Doktriner ===
| |||