Versionen fra 3. dec. 2014, 01:40 redigér 2.110.81.14 (diskussion) Har ændret i rækkefølgen af de ting en "typisk" læge gennemgår i løbet af sin uddannelse og efterfølgende job som læge. Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. dec. 2014, 13:09 redigér fjern redigering 192.38.117.11 (diskussion) Opdatering af siden generelt Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: {{danske forhold}} [[File:The Doctor Luke Fildes.jpg\|thumb\|Læge på sygebesøg, maleri 1891]] En '''læge''' er en person, der har bestået afsluttende eksamen i [[lægevidenskab\|medicin]] ([[cand.med.]]) ved et godkendt [[lægevidenskab]]eligt [[Fakultet (universitet)\|fakultet]] på et [[universitet]], og som har aflagt [[lægeløftet]]. Langt de fleste danske læger er organiseret i [[Lægeforeningen]]. Læger er underlagt [[Sundhedsvæsenets Patientklagenævn]].▼ ~~Det fulde levnedsløb for en læge består af følgende elementer:~~ I det danske sundhedssystem skal alle borgere i princippet være tilknyttet en alment praktiserende læge. Hvis borgeren ikke selv vælger en læge, vil borgerens bopælskommune tildele borgeren en praktiserede læge. ▼ * [[Studentereksamen]] eller tilsvarende adgangseksamen (ca. 3 år)▼ * [[Medicinstudie]]t ved et lægevidenskabeligt fakultet, afsluttet med medicinsk kandidateksamen ([[cand.med.]], ca. 6 år) * [[Autorisation som læge]]▼ * [[Klinisk basisuddannelse]] (KBU) (tidl. [[Turnus]]) obligatorisk tjeneste på skiftende afdelinger samt evt. i alment praktiserende lægepraksis (1 år)▼ * [[Autorisation til selvstændigt virke som læge]] og herefter ofte nogle års tjeneste for at samle point til at påbegynde en lægelig specialisering * [[Introduktionsstilling]] inden for det speciale, hvori man vil videreuddanne sig (ca. 1 år)▼ * [[Hoveduddannelsesstilling]] i det videregående speciale (4-5 år) * [[Speciallægeautorisation]] i specialet▼ En borger, der ikke kan få tildelt en praktiserende læge, typisk fordi der ingen ledige læger er i kommunen, kaldes for [[spøgelsespatient]].▼ ▲Læger er underlagt [[Sundhedsvæsenets Patientklagenævn]]. == Uddannelsesforløb == Uddannelse til [[speciallæge i almen medicin]] (praktiserende læge) adskiller sig en anelse fra ovenstående. Autorisationerne foretages af [[Sundhedsstyrelsen]], og der er almindelig anerkendelse af autorisationer blandt de [[Skandinavien\|skandinaviske]] lande. ▲* [[Studentereksamen]] eller tilsvarende adgangseksamen (ca. 3 år) * Medicinstudiet ved et lægevidenskabeligt fakultet. Findes på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aaborg Universitet. (Cand. med. ca. 6 år) ▲* [[Autorisation som læge]] (aflæggelse af lægeløftet) ▲I det danske sundhedssystem skal alle borgere i princippet være tilknyttet en alment praktiserende læge. Hvis borgeren ikke selv vælger en læge, vil borgerens bopælskommune tildele borgeren en praktiserede læge. ▲* [[Klinisk basisuddannelse]] (KBU) (tidl. [[ Turnus]]). ~~obligatorisk~~Obligatorisk tjeneste på ~~skiftende~~sygehusafdelinger ~~afdelinger~~(6 måneder) samt ~~evt.~~ophold i alment praktiserende lægepraksis (16 årmåneder). Kan dog også være to ophold på skiftende sygehusafdelinger. * Autorisation til selvstændigt virke som læge. Herefter bruger mange læger nogle år til at optjene merit for på sigt at kunne blive ansat i en hoveduddannelsesstilling (speciallæge). ▲En borger, der ikke kan få tildelt en praktiserende læge, typisk fordi der ingen ledige læger er i kommunen, kaldes for [[spøgelsespatient]]. ▲* [[Introduktionsstilling]] inden for ~~det~~at speciale, hvori man ~~vil~~gerne til videreuddanne sig (ca. 1 år) * Hoveduddannelsestilling i det videregående speciale (4-5 år). Ansættelse i en hoveduddannelsesstilling kan være meget eftertragtet afhængig af speciale og geografi. ▲* [[Speciallægeautorisation]] i specialet == Forskellige stillingsbetegnelser == === I sygehusvæsenet ===

Læge: Forskelle mellem versioner