|
'''Magnus den stærkeStærke''' eller '''Magnus Nilsson''', ([[1106]]-[[1134]]) var en [[Danmark|dansk]] prins, søn af kong [[Niels af Danmark|Niels]], konge af Danmark [[1104]]-[[1134]], og [[MargretMargrete FredskollaFredkulla]], der var ældste datter af [[Inge Stenkilsson]] den ældre af [[Sverige]].
MargretMargrete havde tidligere været gift med den [[Norge|norske]] konge [[Magnus Barfod]]. Sønnens navn kan være til minde om den norske konge, som døde i et slag i [[Irland]], eftersom navnet ikke var almindeligt i Danmark.
I [[1129]] blev Magnus gift med prinsesse [[Rikissa af Polen]] eller ''Richia Sventoslava'' ([[1106]]-[[1155]]), datter af [[Boleslav 3. af Polen]] og [[Salome af Berg]]. Sammen fik de sønnen Knud, den senere [[Knud 6.]] af Danmark, som var dansk medkonge [[1146]]-[[1157]] sammen med [[Svend Grathe]] og [[Valdemar 1. den Store|Valdemar den Store]]. Deres anden søn hed Niels Magnussen.
Efter at Magnus døde, giftede hun sig med [[storhertug]] [[Volodar af Minsk]], og med ham fik hun i datteren [[Sofia af Minsk]], som hendes halvbror Knud bortgiftede til sin rival, den fremtidigesenere kong Valdemar den Store. Hendes tredje ækteskabægteskab var med enkekongekong [[Sverker Karlsson den ældreÆldre]] af Sverige, en tidligere rival til hennes første ægtemand. Kronikører har angivet [[Sune Sik Sverkersson]] og [[Burislev Sverkersson]] som børn af dette ægteskab.
Magnus krævede den svenske trone, da hans fætter [[Inge 2. den yngreYngre]] døde i 1125, eftersom han var det ældste barnebarn af kong [[Inge Stenkilsson den ældreÆldre]]. Gøterne valgte ham som konge, men [[Svealand|sveaernesveerne]] nedlagde veto, eftersom [[Västergötland|vestgötisk]] lov slog fast, at det var svearnesveerne, som havde retten til at vælge eller afsætte en konge. Han er ikke nævnt i det vestgötiske lovværk, og rundtomkring [[1130]] blev han forvist af Sverker den ældreÆldre.
Magnus den stærkeStærke stod bag et af Danmarkshistoriensdanmarkshistoriens mest berygtede mord, en udåd som sendte Danmark ud i en [[borgerkrig]], da han myrdede sin intetanende fætter [[Knud Lavard]]. I den påfølgende borgerkrig blev han dræbt i [[Slaget ved Fodevig]] i [[Skåne]] af tyske lejesoldater i 1134. Hans far kong NilsNiels undslap, men blev dræptdræbt af rasende borgere i [[Slesvig]] kort efter.
Hans søn, [[Knud 6.]] kæmpede mod sin fætter, [[Svend Grathe]] om tronen. Hans legitime slægt uddøde med mordet på [[Knud 5.]] i [[1157]]. Knuds illegitime søn, [[Biskopbiskop Valdemar]] [[ærkebiskop]] af [[Bremen]] og [[biskop]] af Slesvig, døde i [[1236]].
| 