Québec: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 35:
Den mest befolkede geofysiske region er Saint Lawrence lavlandet, der ligger omkring floden af samme navn i den sydligste del af provinsen. Området er lavtliggende og fladt, på nær et bakket område i nærheden af [[Montreal]] kaldet [[Collines Montérégiennes]]. Geologisk set er området blevet dannet som en sprækkedal for omkring 100 år siden og oplever sjældne, men kraftige, [[jordskælv]].<ref>{{cite web|title=St. Lawrence Lowland|author=The Canadian Encyclopedia|accessdate=11/12/2014|url=http://www.thecanadianencyclopedia.com/en/article/st-lawrence-lowland/}}</ref> Den nyeste del af [[undergrund]]en er dannet for 14.000 år siden under den sidste [[istid]], der i Nordamerika er kendt som [[Weischel-istiden|Wisconsin]]. Kombinationen af en rig og frugtbar jord og Québecs relativt varme vejr gør dalen til provinsens mest frugtbare landbrugsområde. De store løvfældende skove i dette område producerer hvert år det meste af Canadas [[Ahorn|ahornsirup]] hvert forår.
Mere end 95% af Québecs areal ligger på [[det canadiske skjold]].<ref>{{cite web|title=Natural History of Quebec|author=McGill University|accessdate=11/12/2014|url=http://redpath-museum.mcgill.ca/Qbp/Natural%20History/nat_hist.html}}</ref> Det er generelt et relativt fladt landskab, dog med mindre bjergkæder såsom ''Laurentides'' i det sydlige del, ''Monts Otish'' i den centrale del af Québec og ''Monts Torngat'' ved Ungavabugten. Topografien af det canadiske skjold er meget formet efter [[gletsjer]]ne ved den sidste istid, som blandt andet efterlod sand, kampesten og grus. Det canadiske skjold har et meget komplekst hydrologisk system med over en million [[sø]]er, [[flod]]er og [[å]]er. Områdets ressourcer bliver udnyttet, og her er blandt andet [[skovbrug]], [[minedrift]] og [[vandkraftværk]]er.
I den sydligste del af Québec ligger en del af [[Appalacherne]], som er en over 2000 km lang bjergkæde, der strækker sig fra [[Newfoundland and Labrador]] til [[Alabama]]. Delen i Québec er næsten 800 km lang, og de højeste tinder er omtrent 1000 meter høje.
=== Hydrografi ===
Québec har en af verdens største ferskvandsreserver, og ferskvand dækker cirka 12 % af provinsens areal.<ref>{{cite web|title=L'eau. La vie. L'avenir|author=Ministère du Développement durable|accessdate=13/12/2014|language={{fr sprog}}|url=http://www.mddelcc.gouv.qc.ca/eau/politique/politique-integral.pdf}}</ref> Québec har mere end en halv million søer, heraf 30 med et overfladeareal på mere end 250 km<sup>2</sup>, samt 4500 floder. Den største vandmængde i Québec, bortset fra havene, er [[Caniapiscau Reservoir]], der opstod i forbindelse med [[James Bay-projektet]]. Lake Mistassini er den største naturlige sø i provinsen.
== Historie ==
[[Fil:Samuel_de_Champlain_arrive_%C3%A0_Qu%C3%A9bec_-_George_Agnew_Reid_-_1909.jpg|thumb|left|Samuel de Champlain ankommer til det, der senere bliver til Ville de Québec]]
| |||