Québec: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Algerdenstore|Algerdenstore]] ([[Brugerdiskussion:Algerdenstore|diskussion]]) 1315. dec 2014, 1508:5139 (CET)}}
{{Infoboks provins i Canada
| lokalenavn = Québec
Linje 20:
| placering = Québec, Canada.svg
}}
 
[[Fil:Quebec province topographic map-fr.svg|thumb|Topografisk kort over Québec]]
'''Québec''' (fransk: ''Québec'', engelsk: ''Quebec'') er en [[Canadas provinser|provins]] i det østlige [[Canada]] med 7,5 millioner indbyggere som hovedsagelig er [[Fransk (sprog)|fransktalende]].<ref>{{cite web|title=Focus on Geography Series, 2011 census|author=Statistics Canada|accessdate=12/12/2014|url=http://www12.statcan.gc.ca/census-recensement/2011/as-sa/fogs-spg/Facts-pr-eng.cfm?Lang=eng&GK=PR&GC=24}}</ref> Québec er den eneste provins i Canada, hvor fransk er det eneste regionale officielle sprog.<ref>{{cite web|title=Looking back at 40 years of French as Quebec's official language|author=CBC News|accessdate=12/12/2014|url=http://www.cbc.ca/news/canada/montreal/looking-back-at-40-years-of-french-as-quebec-s-official-language-1.2724050}}</ref> Québec er den næst-folkerigeste region i Canada, efter [[Ontario]].<ref>{{cite web|title=Population by year, by province and territory|auhtor=Statistics Canada|accessdate=12/12/2014|url=http://www.statcan.gc.ca/tables-tableaux/sum-som/l01/cst01/demo02a-eng.htm}}</ref> Det meste af befolkningen er koncentreret ved [[Saint Lawrence|Saint Lawrence-floden]], især mellem [[Montreal]] og [[Québec (by)|Ville de Québec]].
 
Linje 33:
=== Topografi ===
Québecs højeste punkt ligger i 1652 meters højde og hedder [[Mont d'Iberville]] (engelsk: Mount Caubvick). Det ligger på grænsen til [[Newfoundland and Labrador]] i den nordøstlige del af Québec.<ref>{{cite web|title=Mont D'Iberville|author=Peakbagger.com|accessdate=11/12/2014|url=http://www.peakbagger.com/peak.aspx?pid=5968}}</ref>
[[Fil:Quebec province topographic map-fr.svg|thumb|Topografisk kort over Québec]]
 
Den mest befolkede geofysiske region er Saint Lawrence lavlandet, der ligger omkring floden af samme navn i den sydligste del af provinsen. Området er lavtliggende og fladt, på nær et bakket område i nærheden af [[Montreal]] kaldet [[Collines Montérégiennes]]. Geologisk set er området blevet dannet som en sprækkedal for omkring 100 år siden og oplever sjældne, men kraftige, [[jordskælv]].<ref>{{cite web|title=St. Lawrence Lowland|author=The Canadian Encyclopedia|accessdate=11/12/2014|url=http://www.thecanadianencyclopedia.com/en/article/st-lawrence-lowland/}}</ref> Den nyeste del af [[undergrund]]en er dannet for 14.000 år siden under den sidste [[istid]], der i Nordamerika er kendt som [[Weischel-istiden|Wisconsin]]. Kombinationen af en rig og frugtbar jord og Québecs relativt varme vejr gør dalen til provinsens mest frugtbare landbrugsområde. De store løvfældende skove i dette område producerer hvert år det meste af Canadas [[Ahorn|ahornsirup]] hvert forår.
 
Linje 40:
I den sydligste del af Québec ligger en del af [[Appalacherne]], som er en over 2000 km lang bjergkæde, der strækker sig fra [[Newfoundland and Labrador]] til [[Alabama]]. Delen i Québec er næsten 800 km lang, og de højeste tinder er omtrent 1000 meter høje.
=== Hydrografi ===
[[Fil:Chutes_%C3%A0_Michel.jpg|thumb|left|Chute à Michel ved Ashuapmushan-floden]]
Québec har en af verdens største ferskvandsreserver, og ferskvand dækker cirka 12 % af provinsens areal.<ref>{{cite web|title=L'eau. La vie. L'avenir|author=Ministère du Développement durable|accessdate=13/12/2014|language={{fr sprog}}|url=http://www.mddelcc.gouv.qc.ca/eau/politique/politique-integral.pdf}}</ref> Québec har mere end en halv million søer, heraf 30 med et overfladeareal på mere end 250 km<sup>2</sup>, samt 4500 floder. Den største vandmængde i Québec, bortset fra havene, er [[Caniapiscau Reservoir]], der opstod i forbindelse med [[James Bay-projektet]]. Lake Mistassini er den største naturlige sø i provinsen.
 
 
Saint Lawrence-floden har nogle af verdens største indlandshavne, såsom Montréal, [[Trois-Rivières]] og Ville de Québec. Dens adgang til [[Atlandterhavet]] og det indre Nordamerika. Siden [[1959]] har [[Saint Lawrence Seaway]] været den primære forbindelse mellem Atlanterhavet og [[Store Søer (Nordamerika)|De Store Søer]]. Nordøst for Ville de Québec breder Saint Lawrence-floden sig ud og danner verdens største [[æstuarium]], som er hjemsted for mange arter af [[hval]]er, [[fugl]]e og [[fisk]].<ref>{{cite web|title=Saguenay-St. Lawrence National Park|author=Great Canadian Parks|accessdate=15/12/2014|url=http://www.greatcanadianparks.com/quebec/saguenp/index.htm}}</ref> Floden tømmer sit vand ud i [[Saint Lawrence-golfen]]. Dette miljø er årsagen til mange fiskerlandsbyer og mindre havne i regionerne [[Bas-Saint-Laurent]], [[Côte-Nord]] og [[Gaspésie]].
 
== Historie ==
[[Fil:Samuel_de_Champlain_arrive_%C3%A0_Qu%C3%A9bec_-_George_Agnew_Reid_-_1909.jpg|thumb|leftright|Samuel de Champlain ankommer til det, der senere bliver til Ville de Québec]]
Québec var [[Frankrig|fransk]] koloni fra [[1534]] til [[1763]] med navnet [[Ny Frankrig]]. I 1763 blev provinsen en [[Britiske imperium|britisk]] koloni. Det var den til [[1931]], hvor den blev uafhængig sammen med resten af Canada.