Koreansk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Alapyr (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Alapyr (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 16:
Det koreanske sprogs klassifikation er omstridt. En del lingvister henregner det til den [[altaiske sprogfamilie]] (der bl.a. også omfatter [[tyrkisk (sprog)|tyrkisk]]), medens andre mener, at det udgør et isoleret sprog. Koreansk udviser dertil en række syntaktiske ligheder med [[japansk (sprog)|japansk]] og klassificeres derfor undertiden sammen med dette. [[Morfologi (lingvistik)|Morfologisk]] set er koreansk et [[agglutinerende]] sprog og [[syntaks|syntaktisk]] set er det et [[SOV]]-sprog, dvs. at den normale led-rækkefølge er [[subjekt (grammatik)|subjekt]]-[[objekt (grammatik)|objekt]]-[[verbum]]. En simpel koreansk sætning demonstrerer begge disse karakteristika:
저는
Direkte oversat står der: 'Jeg
Det koreanske skriftsprog, [[hangul]] (한글, i Sydkorea) eller chosŏn'gŭl, (조선글, i Nord-Korea) er [[alfabet]]isk og [[fonetisk]]. I Sydkorea bruges undertiden også [[kinesisk skrift|kinesiske skrifttegn]], kaldet [[hanja]] (한자).
Linje 40:
Dette er den alment høflige form, som kan anvendes overfor de fleste mennesker, man møder: personer der er ældre eller har højere status end en selv, kunder, fremmede og bekendte, som man ikke helt ved, om man er dus med.
=== Ikke ærefuld, men formel ===
Denne form er den mest almindelige på skrift, når man henvender sig til mere end én person. I denne situation kan det være umuligt at tilpasse tonen til alle modtagere, og det vil tit også virke overflødigt at vise læseren særlige hensyn, når man i en skøn- eller faglitterær tekst for det meste ikke adresserer vedkommende direkte.
=== Hverken ærefuld eller formel ===
Denne form kan bruges, når man taler med folk, der enten er yngre eller har lavere status end en selv. Den kan også bruges overfor andre personer, hvis man kender dem godt og er på god talefod med dem.<ref>http://www.howtostudykorean.com/unit1/unit-1-lessons-1-8/unit-1-lesson-6/</ref>
|