Johannes Vermeer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jwacph (diskussion | bidrag) |
Jwacph (diskussion | bidrag) |
||
Linje 121:
[[Fil:Jan Vermeer van Delft 023.jpg|thumb|right|''[[Soldaten og den smilende pige]]'' ([[1658]]), en kraftig perspektivforkortning gør at soldaten forekommer flere gange større end pigen.]]
{{citat2|Kender du forresten en maler, som hedder Van der Meer, som for eksempel en meget smuk nederlandsk kvinde, der er frugtsommelig? Denne mærkelige malers palet består af blåt, citrongult, perlegråt, sort og hvidt. Selvfølgelig kan man i hans få billeder finde alle farver, men kombinationen citrongult, tonet blåt og lysegråt er lige så karakteristisk for ham, som den harmoniske sammensmeltning af sort, hvidt og rosa er det for Velasquez.|[[Vincent van Gogh|van Gogh]] i brev til Emile Bernard. Arles, Søndag, 29. juli 1888.<ref>{{fr sprog}} {{en sprog}} [http://www.vangoghletters.org/vg/letters/let649/letter.html Vincent van Gogh. The letters]</ref><ref>{{en sprog}} Peter C. Sutton, Lisa Vergara, Ann Jensen Adams, Bruce Museum, National Gallery of Ireland (2003) Love letters: Dutch genre paintings in the age of Vermeer. s.60</ref>}}
Det er en myte, at Vermeer arbejdede minutiøst og langsomt og med exceptionelt præcision. Han penselføring er virtuose og direkte og uden at kæle for detaljen. Derimod taler alt for, at han var optaget af motivets styrke og kompositiones kraft, noget der bevirkede, at han ofte overmalede allerede færdige dele af motivet. Man heraf udlede, at Vermeer var længe om at færdiggøre sin komposition.<ref>N. Costaras (1998), "A Study of the Materials and Techniques of Johannes Vermeer," in <em>Vermeer Studies</em>, ed. by Ivan Gaskell and Michiel Jonker, National Gallery of Art Washington D.C., Yale University Press, New Haven, London 1998.</ref> Meget tyder på at hans økonomiske formået ikke var helt så vanskelig som myterne fortæller det. Han modtog apanage fra sin svigermoder, et beløb der svarede til årsindtægten hos en procelainsfabrikant i byen.<ref>B. Broos (1995), " 'Un celbre Peintre nomé Verme[e]r,' " in <em>Johannes Vermeer,</em> ed. by Arthur K. Wheelock Jr. (with contributions by Albert Blankert, Ben Broos, and Jørgen Wadum), 1995.</ref> Han brugte lyse [[farve]]r, ofte med dyre [[pigment]]er.<ref>Om Vermeers brug af ''naturlig ultramarin'' se: http://www.essentialvermeer.com/interviews_newsletter/wadum_interview.html#.VJcyWl4AAA </ref> Ofte ultramarinblå og citron[[gul]] side om side. Han er også kendt for sin effektfulde maleriske beskrivelse af lys i malerierne.<ref>J. Wadum (1998), "Contours of Vermeer," in <em>Vermeer Studies</em>, 55. Center for Advanced Study in the Visual Arts, Symposium Papers XXXIII, eds. I. Gaskel and M. Jonker. Washington/New Haven, pp. 201-223.</ref>
Flere af Vermeers værker er kendetegnet ved en kraftig perspektivforkortning (som ''[[Soldaten og den smilende pige]]''), så det ved første øjekast kunne se ud som om perspektivet var fordrejet eller forkert. Perspektivet er dog rigtigt, effekten er resultat af rummets lidenhed. Resultatet bliver en effektfuld fornemmelse af at stå helt tæt på personerne, selv at være en del af selskabet. I hans senere værker er perspektivet mere realistisk (som [[Brevskrivende kvinde med tjenestepige]], ca. 1670), også når værkerne ses fra afstand.<ref>J. Wadum (1995-1996), "Vermeer in Perspective," in exh.cat. <em>Johannes Vermeer</em>, National Gallery of Art, Washington, D.C., Royal Cabinet of Pictures Mauritshuis, The Hague, pp. 67-79.</ref>
Det har været overvejet, om han benyttede sig af et [[camera obscura]] – et apparat som via en linse projekterer motiver over på en overflade – for at opnå den bemærkelsesværdige, næsten fotografiske, minutiøse præcision og detaljerigdom, og ligeledes detaljer i flere af malerierne der nærmer sig [[Impressionisme|impressionistiske]] [[Pointillisme|pointillistiske]] aspekter og nogle [[Halo|glorieligende]] lyseffekter, der begge kan være et resultat af et motiv projekteret gennem et camera obscura.
== Motiver ==
| |||