Antisemitisme: Forskelle mellem versioner

* Had mod jøderne, fordi de via staten Israel anses for at være ansvarlige for undertrykkelse af [[Palæstina|palæstinenserne]]. Om dette kan kaldes antisemitisme, må dog afhænge af begrundelsen for kritikken; omdetomil dendigee er politisk eller etnisk begrundet. Antizionisme er langt fra nødvendigvis antisemitisk i hverken indhold eller retorik, men kritiserer de utallige menneskerettighedskrænkelser staten Israel har udøvet mod palæstinenserne. Der findes således også jøder blandt antizionisterne, både i Israel og på den politiske venstrefløj i Europa.

Det religiøst betingede had til jøderne kan føres tilbage til den mosaiske tros afvisning af Kristus som [[Messias]]. Det bygger endvidere på den folkelige opfattelse, at "jøderne slog Jesus ihjel", hvilket ikke nødvendigvis kan underbygges af teologien.

Desuden overlevede [[Kristendom]]men som religiøs bevægelse netop ved at tage afstand fra dele af den jødiske [[lovreligion]] (se [[Paulus]]). Det europæiske jødehad fik sin første opblomstring, da [[reconquista]]en var gennemført, og den spanske kongemagt ønskede at rense landet for "vantro". På den baggrund blev [[muslim]]er og jøder forfulgt og efterhånden fordrevet. [[Martin Luther]], der religiøst især knyttede sigan til Paulus, hævdede, at jøderne var udsat for Guds vrede, ''der vil fare ud som en ild, som ingen kan slukke.'' De var besat af djævelskab og alle midler var acceptable i kampen mod dem. At jøderne ikke var mål for omvendelse, fremgår af "Luthers bordtaler i Utvalg <norsk>": "Hvis der kommer en from jøde til mig og vil bli døbt, saa skal jeg føre ham til daab paa Elbe-broen, binde en sten om hans hals og styrte ham i vandet.

Jøderne fastholdt i de fleste tilfælde deres religion og i vidt omfang også deres kultur under deres [[diaspora]]. Det indebar adfærdsmønstre og klædedragter, som adskilte dem fra lokalbefolkningerne. På den måde forblev jøderne en [[subkultur]], der altid var meget synlig, og ved modgang (f.eks. [[den sorte død]], hungersnød eller krig) blev jødernede ofte beskyldt for trolddom, forgiftning eller forrædderi. Ca. [[1026]] beskyldteholdt den franske historiker [[Rudolf Glaber]] jøderne foransvarligefor at [[Gravkirken]] i [[Jerusalem]] var blevet ødelagt i [[1009]],; dette resulterede bl.a. i at de blev fordrevet fra [[Limoges]] og flere andre franske byer. Et andet forhold var at det mange steder var jøderne forbudt at eje jord,; fordi de dermed stod uden for flertallets samfundsstruktur, måtte de ernære sig ved byerhverv, det vil ofte sige: handel og pengeudlåning. Simpel misundelse, skyldnerens bitterhed overfor långiveren og politisk [[opportunisme]] forenedes ofte om at udpege jøderne som [[åger]]karle og meget andet ondt. JournalistenOrdet antisemitisme skyldes den tyske journalist Wilhelm Marr, udgav ider [[1879]] udgav en tryksag, ''Jødedommens sejr over det tyske folk;'', hvor han lancerede ordet antisemitisme, og han dannede senere en antisemitisk liga. Den historiske antisemitisme blev senere udnyttet af [[nazisme|nazisterne]] for at lette vejen til magten, og da de iværksatte jødeforfølgelser og [[holocaust|folkemordet på jøderne]] under Anden Verdenskrig.

Antisemitismen er i dag nærmest uvæsentlig i det danske samfund, men dyrkes dog i snævre kredse, f.eks. hos de danske nationalsocialister i [[DNSB]] og i islamiske fora.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE101845/hizb-ut-tahrir-opfordrer-igen-til-drab-paa-joeder/ ''Hizb-ut-Tahrir opfordrer igen til drab på jøder'', politiken.dk, 14.12.2004]</ref> Et eksempel på klassisk, ikke-nationalsocialistisk antisemitisme finder man på webstedet [http://www.mosaisk.com Mosaisk.com].

I Europa har der i de senere årtier (i Danmark fra midten af 1990'erne) været en nyere tendens i antisemitismen, nemlig forfølgelse af jøder på grund af deres forhold til staten Israel. Det gav sig bl.a. udtryk ved bombeattentatet mod [[Københavns Synagoge|Københavns synagoge]] i [[1985]], som var begået af pro-palæstinensiske libanesere{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. Senere er foreningen [[Hizb-ut-Tahrir]] blevet dømt for at uddele løbesedler med et citat fra [[Koranen]], der opfordrer til at slå jøder ihjel. I takt med [[mellemøstkonflikten]]s udvikling har også nogle europæere, ofte på [[venstrefløjen]], taget parti for palæstinensere eller [[islamisme|islamisters]] sag og vendt sig mod staten Israel.{{kilde mangler|dato=Uge 20, 2013}}