Jøderne fastholdt i de fleste tilfælde deres religion og i vidt omfang også deres kultur under deres [[diaspora]]. Det indebar adfærdsmønstre og klædedragter som adskilte dem fra lokalbefolkningerne. På den måde forblev jøderne en [[subkultur]] der altid var meget synlig, og ved modgang (f.eks. [[den sorte død]], hungersnød eller krig) blev de ofte beskyldt for trolddom, forgiftning eller forrædderi. Ca. [[1026]] holdt den franske historikerkrønikeskriver [[Rudolf Glaber]] jøderne ansvarligeforansvarlige for at [[Gravkirken]] i [[Jerusalem]] var blevet ødelagt i [[1009]]; dette resulterede bl.a. i at de blev fordrevet fra [[Limoges]] og flere andre franske byer. Et andet forhold var at det mange steder var jøderne forbudt at eje jord; fordiidet de dermed stod uden for flertallets samfundsstruktur, måtte de ernære sig ved byerhverv, det vil ofte sige: handel og pengeudlåning. Simpel misundelse, skyldnerens bitterhed overfor långiveren og politisk [[opportunisme]] forenedes ofte om at udpege jøderne som [[åger]]karle og meget andet ondt. Ordet antisemitisme skyldes den tyske journalist Wilhelm Marr, der [[1879]] udgav en tryksag, ''Jødedommens sejr over det tyske folk;'' han dannede senere en antisemitisk liga. Den historiske antisemitisme blev senere udnyttet af [[nazisme|nazisterne]] for at lette vejen til magten, og da de iværksatte jødeforfølgelser og [[holocaust|folkemordet på jøderne]] under Anden Verdenskrig.
