Romersk kultur: Forskelle mellem versioner

I det romerske samfund spillede [[klient (romerriget)|clientelasystemet]] en afgørende rolle; det byggede på en ”do ut des – tankegang”, det betyder: ”Jeg giver, for at du skal give”. I reglen fungerede det ved, at en mand fra et højere socialt lag ydede en tjeneste til en mand fra et lavere socialt lag. Han blev derved [[Patron (beskytter)|patron]] for sin klient, der herefter var forpligtet til at yde gentjenester. Dette gensidige afhængighedsforhold var ikke noget unikt for Romerriget, men har været en del af de fleste før-moderne samfund i hele verden og trives stadig mange steder. I Romerriget var det blot i usædvanlig grad sat i system, fx sprogligt. De velgerninger patronen gav, hed beneficia, mens han modtog officia (pligter) fra sin klient, som derved viste sin gratia (taknemmelighed). Hermed menes ikke en sentimental, men en funktionel taknemmelighed, fordi der er tale om et operationelt system. Da [[Julius Cæsar]] eksempelvis lånte 800.000 [[sestertier]] til [[Cicero]], måtte denne skrive et epos i form af et hyldestdigt til Cæsar som udtryk for sin gratia; digtet fremstillede nærmest Cæsar som guddommelig, til trods for at Cicero egentlig brød sig såre lidt om Cæsar.