Koreansk (sprog): Forskelle mellem versioner

Koreansk blev oprindelig skrevet med kinesiske tegn kaldet [[hanja]]. Nu skriver man et unikt alfabetisk skrift [[hangul]] indført af [[Kong Sejong]] i 1443. I Sydkorea skrives navne med hangul, men nogle blander dem med hanja. I Nordkorea bruger man bare hangul. Ved translitterering af koreansk bruges flere forskellige systemer. I Nordkorea bruges officielt [[McCune-Reischauer]]-systemet. I 2000 gik Sydkorea over til officielt brug af en [[Revideret romanisering af koreansk|revideret romanisering]], som ses i tabellen nedenfor. I tillæg findes [[Yale-romanisering (koreansk)|Yale-romaniseringen]], som i hovedsagen benyttes af lingvister.

 

{|class=wikitable width=700 style="text-align:center;"

![[Hangul]]

|}

 

{|class=wikitable width=700 style="text-align:center;"

!colspan=2|[[Hangul]]

 

Hangul skrives som stavelsesblokke. For eksempel skrives ordet hangul som 한글, hvor det første tegn er sammensat af tegnene ㅎ (h), ㅏ (a) og ㄴ (n), og det sidste tegn er sammensat af ㄱ (g/k), ㅡ (normalt eu, men her gengivet som u) og ㄹ (r/l). Når en vokal skrives alene, indledes den med tegnet ㅇ, som det kan ses på figuren ovenfor og i ord som 우유 (uyu, 'mælk'). Bemærk at ㅇ i denne forbindelse ikke udtales, men det udtales som ng sidst i en stavelse. Det bør også nævnes, at der er undtagelser fra de generelle regler, den reviderede romanisering opstiller:

* Tegnet ㅈ udtales som ch, når det indleder et ord.

 

== Ærbødighed og formalitetsniveau ==

Mange koreanere lægger vægt på, at man udtrykker sig tilpas ærefuldt eller formelt i forskellige situationer. Dette gøres ved at bøje verber og adjektiver forskelligt og ved at omtale personer med forskellige ord, for eksempel 나는 ('jeg', ikke ærefuldt) og 저는 ('jeg', ærefuldt). På baggrund af kontrasterne formel/uformel og ærefuld/ikke ærefuld, kan man opstille følgende fire kategorier:

Denne form bruges, når man tiltaler folk, der kræver eller fortjener særlig respekt, for eksempel autoriteter og ældre personer. Den bruges også i en række faste vendinger, for eksempel 감사합니다 ('tak'), skønt der dog også er måder at sige tak uden at være formel eller ærefuld. Eksempelsætningen i indledningen er skrevet i den ærefulde og formelle form.

Dette er den alment høflige form, som kan anvendes overfor de fleste mennesker, man møder: personer der er ældre eller har højere status end en selv, kunder, fremmede og bekendte, som man ikke helt ved, om man er dus med.

=== Ikke ærefuld, men formel ===

Denne form er den mest almindelige på skrift, når man henvender sig til mere end én person. I denne situation kan det være umuligt at tilpasse tonen til alle modtagere, og det vil tit også virke overflødigt at vise læseren særlige hensyn, når man i en skøn- eller faglitterær tekst for det meste ikke adresserer vedkommende direkte. Formen kan også bruges, når man taler med sig selv.

=== Hverken ærefuld eller formel ===

== Dialekter ==

Koreanske dialekter følger i stor grad koreansk geografi. Det koreanske sprog består i hovedsagen af ni forskellige dialekter, som ikke bare følger halvøens bjerge og bjergkæder, men også grænserne mellem Koreas regioner. Dialekterne har fået navne efter de otte provinser. Kun Jeju-dialekten er meget forskellig fra de andre dialekter. Nogle lingvister er af den opfattelse, at Jeju-dialekten udgør et selvstændigt sprog forskelligt fra koreansk.

* [[Hwanghae-dialekt]]en bruges i [[Hwanghae]]-regionen i Nordkorea.

* [[Jeolla-dialek]]en bruges i [[Jeolla]]-regionen i Sydkorea, inklusive [[Gwangju]] by.

 

== Se også ==

* http://www.howtostudykorean.com/

* http://www.talktomeinkorean.com/

{{wikipedia2|ko|koreansk}}