Jakob 3. af Mallorca: Forskelle mellem versioner

m
bot: Ret N-tankestreg eller M-tankestreg - WPCW fejl 50; kosmetiske ændringer
(linket)
m (bot: Ret N-tankestreg eller M-tankestreg - WPCW fejl 50; kosmetiske ændringer)
Jakob blev født i [[Catania]], Sicilien. Hans forældres ægteskab året før var blevet arrangeret af hans mormor, [[Margrete af Villehardouin]], i et forsøg på at få militærstøtte til hendes krav på [[fyrstedømmet Achaia]] i det sydlige [[Grækenland]], som hørte til [[Huset Capet|angevinerne]] fra [[Kongeriget Napoli|Napoli]]. Hans mor døde kort efter hans fødsel og Jakob blev udnævnt til fyrste af Achaia under sin fars formynderskab. Ferdinand invaderede [[Morea]] i et forsøg på at bringe fyrstedømmet under sin kontrol, men blev dræbt under [[slaget ved Manolada]] i [[1316]]. Til trods for dette tilbageslag begyndte Achaias feudalherrer fra [[1631]] at anerkende Jakobs rettigheder. I [[1633]] var støtten total til trods for at de angevinske arvinger efter [[Filip 1. af Taranto]] fastholdt deres krav på tronen.
 
Efter sin onkel [[Sancho 1. af Mallorca|SanchoSanchos]]s død i 1324, overtog Jakob tronen i Mallorca som barnebarn til [[Jakob 2. af Mallorca|Jakob 2.]] For at etablere venskabelige forhold til den [[Aragonske Krone]], giftede han sig med [[Constance af Aragonien, dronning af Mallorca|Constance]], datter af [[Alfons 4. af Aragonien]]. Selv om kongerne af Mallorca traditionelt svor en troskabsed til den aragonske konge, hævdede Jakob at ingen konge kunne være herre over en anden konge. Jakob støttede [[universitetet i Montpellier]], som lå i hans rige og de jurakyndige her støttede til gengæld hans rettigheder som konge.
 
Den 9. maj [[1337]] bekendtgjorde Jakob ''[[Leges palatinae]]'', et lovsæt som regulerede funktionerne ved hoffet og var det første af sin art.<ref name=vale>Malcolm Vale (2004), ''The Princely Court: Medieval Courts and Culture in North-West Europe, 1270&ndash;13801270–1380'', (Oxford: Oxford University Press, ISBN 0-19-926993-9), 202&ndash;3202–3.</ref> Lovsættet blev udgivet i et fint [[illumineret manuskript]] i [[italiansk stil]], som han beholdte, da han mistede sin trone. Han bragte det med til [[den romerske kurie]] og endte med at sælge det til [[Filip 6. af Frankrig]]. Det fik stor indflydelse på det aragonske og måske endog det [[Hertugdømmet Burgundiet|burgundiske]] hof.
 
I [[1342]] nægtede Jakob at aflægge troskabsed til sin fætter [[Peter 4. af Aragonien]]. Han blev støttet af doktorer ved universitet i Montpellier og af den aragonske [[troubadour]], [[Thomàs Périz de Fozes]], som skrev et digt til hans forsvar. I en kort krig ([[1343]]&ndash;44–44) blev han fordrevet fra Mallorca af Peter, som annekterede [[Balearerne]] til den Aragonske Krone. Han døde under [[slaget ved Llucmajor]] den 25. oktober 1349 i et forsøg på at generobre Mallorca.
 
Jakob fik to børn med Constance:
Constance døde i [[1346]] og Jakob giftede sig i [[1347]] med [[Violante af Vilaragut]], som fødte en datter, der døde som spæd. Jakob 4. arvede Achaia efter sin far og gjorde krav på kongeriget Mallorca. Jakob 4. døde barnløs og det blev hans søster Isabel, som arvede kravene på Malllorca.
 
== Stamtavle ==
<center>{{ahnentafel-compact5
|style=font-size: 90%; line-height: 110%;
|29= 29. [[Elisabet de Chappes]]
|30= 30. [[Miquel II Àngel-Comne]]
|31= 31. [[Teodora Petraliphaina]] <br />(Sta. Teodora d’Arta)
}}</center>
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
== Referencer ==
<div class="references-small">
* [[David Abulafia]] (1994), ''A Mediterranean Emporium: The Catalan Kingdom of Majorca'' (Cambridge: Cambridge University Press, <small>ISBN 0-521-89405-0</small>.
* Thomas N. Bisson (2000), ''The Medieval Crown of Aragon: A Short History'' (Oxford: Clarendon Press).
* G. Kerscher, [http://www.uni-trier.de/uploads/media/Leges_Palatinae_EN.pdf The first European ceremonial manuscript&mdash;Legesmanuscript—Leges Palatinae&mdash;andPalatinae—and its relevance for the Mediterranean area], University of Trier.
* Marta Vanlandingham (2002), ''Transforming the State: King, Court and Political Culture in the Realms of Aragon (1213&ndash;13871213–1387)'', (BRILL, <small>ISBN 90-04-12743-7</small>).
</div>