Jagthund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Jagt; kosmetiske ændringer
m Sproglig rengøring, mht. bl.a. bøjning og tegnsætning (konsekvent nyt komma, hvor den tidligere version var en blanding af fsk. kommateringsprincipper)
Linje 4:
[[Fil:Die_Waffen_der_Wartburg_319_Tafel_55.png|thumb|Täntzer<ref>{{cite news |url=http://books.google.dk/books?id=auZZNk8MhjMC&pg=PA80#v=onepage&q&f=false |title= Deutsche Jagdschriftsteller, Band 1, Walter de Gruyter, 1964, S. 80 |work=Gooogle Books |publisher=begrænset visning på Gooogle Books |date=2014 |accessdate=2014-05-31 }}</ref> anbefalede i 1734, at jagthunde iføres harnisk f.eks. til vildsvinejagt.<ref name=rikke>{{cite book |last=Olsen |first1=Rikke |authorlink=Rikke Olsen (forfatter) |title=Hunden i Historien |volume=1 |edition=2 |location=Danmark |publisher=Aarhus Universitetsforlag |year=2008 |page=81 |isbn=9788779343894 |accessdate=2014-06-02 }}</ref>]]
 
'''Jagthund''', en [[brugshund]], der er avlet med henblik på jagt eller anvendes til jagt.<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=jagthund&search=S%C3%B8g Ordnet.dk (Søgeord: ''Jagthund'', ''Brugshund''.)]</ref> Det findes forskellige jagthunderacer, både for fuglejagt, småvildtjagt og storvildtjagt.
 
== Historie ==
For 100.000 år siden blev de første hunde anvendt til jagt af jægere.<ref name=videnomjagt>{{cite news |last=Søndergaard |first=Niels |url=http://www.videnomjagt.dk/jagthunde.html |title=Jagthunde |language=dansk |work=videnomjagt.dk |date=2014 |accessdate=2014-06-02 }}</ref> De første [[hund]]e var jagthunde, og den ældste form for jagt foregik ved at hundene jagtede i flok, hvor hundene opsporede vildtet og forfulgte vildtet, indtil det blev muligt for [[jæger]]en at komme frem og dræbe vildtet.<ref name=drivende>{{cite news |last=Christensen |first=Lise Lotte |url=http://www.netdyredoktor.dk/hund/hundeskolen/racekendskab/drivende-jagthunde.aspx |title=Drivende jagthunde |language=dansk |work=netdyredoktor.dk |date=2014 |accessdate=2014-06-02 }}</ref>
 
=== Før introduktion af skydevåben ===
Før skydevåbenes tid blev spaniels (hunderace) udviklet til falkejagt, hvor hundene skulle rejse fuglevildtet mod fangstnet,; alternativet var, at spaniels fik vildtet til at trykke sig, hvorefter jægeren kastede fangstnettet over både jagthunden og vildtet.<ref name=videnomjagt/>
 
=== Efter introduktion af skydevåben ===
Da skydevåbenene blev udviklet, var spaniels de ideelle hunde til jagt, der arbejdede som stødende hunde under jagtbøssen, hvor de stødte vildtet op fra sit skjul, således at jægeren kunne nedskyde vildtet. Denne jagtmetode anvendes stadigvæk den dag i dag.<ref name=videnomjagt/>
 
Langt op i 1900-tallet var det almindeligalmindeligt at bruge spaniels til at støde vildtet, mens retrievere blev brugt til at apportere det nedlagte vildt. Visse spaniels havde tendens til at standse op for vildtfært for efterfølgende at rejse vildtet, hvilket blev arvsmaterialetavlsmaterialet for udviklede 'setting spaniel', der blev forfaderen til setterracerne. Denne udvikling fandt sted i [[England]], samtidigtsamtidig med at der blev fremavlet stående jagthunde på kontinentet.<ref name=videnomjagt/>
 
Efterhånden med at skydevåbnene blev mere effektive til brug for jagt, voksede behovet for hunde, der kunne hente vildtet, efter at dette var skudt. Til dette apporteringsarbejde udviklede man særlige retrieverracer. Disse racer er et resultat af krydsninger mellem den nu uddøduddøde hunderace fra New Foundland, St. Johns-hunden, og forskellige spaniel- og setterracer.<ref name=videnomjagt/>
 
I dag er spaniels arvlet som apportører på lige fod med andre jagthunde. Dog er spaniels stadig specialister i at afsøge tæt krat for vildt, således at jægeren kan afgive skud.<ref name=videnomjagt/>
Linje 27:
 
=== Gravsøgende hunde ===
Jagt med gravsøgende hunde blev brugt længe før at skydevåben blev en del af jagten. Den gravsøgende hunds oprindelige opgave var at opsøge blandt andet ræv og grævling, som havde søgt ophold under jorden. NedNede i de underjordiske gangsystemer skulle jagthunden med truende attitude give hals og holde dyret i skak. På denne måde signalerede hunden til jægerne, hvor de skulle begynde at grave sig ned til vildtet. Hunde kunne også jage ræven eller grævlingen ud i et af de rør som endte blindt, som man ofte kan finde i de underjordiske gangsystemer. Her kunne hunden med overbevisende skindangrebskinangreb spærre for vildtets eneste udvej. Det var under disse forhold, at de gravsøgende hunde blev skabt.<ref name=jagthundbog>{{cite book |last=Sand |first1=Michael |authorlink=Michael Sand (forfatter) |title=Jagthundens træning |volume=2 |edition=2 |publisher=Gyldendal |year=2008 |pages=326 -327 |isbn=9788702050219 |accessdate=2014-06-02 }}</ref> I dag er gravjagt stadig en populær jagtform.<ref name= jagthundbog/>
 
=== Drivende jagthunde ===
Drivende jagthunde opsnuser selv den mindste fært af vildt, og hundene fører an i jagten, der vil gå over "stok og sten".
Eksempler på hunderacer der tilhøretilhører denne gruppe er følgende hunderacer: Basset fauve de bretagne, basset hound, bayersk vildsporhund, beagle, blodhund, dalmatiner, finsk støver, grand basset griffon vendeen, gravhunde (alle tre pelstyper), hamilton støver, petit basset griffon vendeen og strelluf støver.<ref name=drivende/>
 
=== Stillede jagthunde ===
Jagthunden fastholder ("stillestiller") byttet. Dette foregår ved at hunden gør eller løber rundt om byttet indtil jægeren når frem til vildtet for at dræbe dyret, som kan være en elg eller en bjørn.
Eksempler på hunderacer der tilhøretilhører denne gruppe er følgende hunderacer: Akita, basenji, finsk lapphund, finsk spids, grand danois, irsk ulvehund, karelsk bjørnehund, norsk elghund, rhodesian ridgeback, skotsk hjortehund, shiba, tysk jagtterrier.<ref>{{cite news |last=Christensen |first=Lise Lotte |url=http://www.netdyredoktor.dk/hund/hundeskolen/racekendskab/stillede-jagthunde.aspx |title=Stillede jagthunde |language=dansk |work=netdyredoktor.dk |date=2014 |accessdate=2014-06-02 }}</ref>
 
=== Stående jagthunde ===
En stående jagthund afsøger terrænet, og når vildtet er opsporet, vil vildtet instinktivt "trykke sig" (ligge sig ned på jorden). Herefter vil jagthunden blive stående og markere vildtet (jagthunden tager stand). Når jægeren kommer op til jagthunden, kommanderes jagthunden til at skræmme vildet ("at støde vildtet") og derved bringe vildtet (fugl eller hare) til at lette eller løbe. Når vildtet er skudt, kan jagthunden så apportere (hente) vildtet.
Eksempler på hunderacer der tilhøretilhører denne gruppe er følgende hunderacer: Breton, bracco italiano, drentsche patrijshund, engelsk setter, gammel dansk hønsehund, gorden setter, grosser münsterländer, hønsehund, irsk setter, kleiner münsterländer, pointer, spinone, vizsla og weimaraner.<ref>{{cite news |last=Christensen |first=Lise Lotte |url=http://www.netdyredoktor.dk/hund/hundeskolen/racekendskab/staaende-jagthunde.aspx |title=Stående jagthunde |language=dansk |work=netdyredoktor.dk |date=2014 |accessdate=2014-06-02 }}</ref>
 
=== Stødende og apporterende jagthunde ===
De apporterende jagthunde kan anvendes til at drive klapjagt, en form for jagt hvorvildtethvor vildtet drives af en menneskekæde mod de ventende jægere. Med mellemrum sendes jagthunden så ud for at apportere det nedlagte vildt. Den anden form for jagt som de apporterende jagthunde kan anvendes til er, at de "rejser vildtet" (får fugl eller hare) til at lette eller løbe. Når vildtet er skudt, kan jagthunden derefter apportere vildtet.
Eksempler på hunderacer der tilhøretilhører denne gruppe er følgende hunderacer: Amerikansk cocker spaniel, cocker spaniel, curly coated retriever, chesapeake bay retriever, clumber spaniel, engelsk springer spaniel, flatcoated retriever, golden retriever, irish water spaniel, kooikerhondje, labrador retriever, nova scotia duck tolling retriever, sussex spaniel og welsh springer spaniel.<ref>{{cite news |last=Christensen |first=Lise Lotte |url=http://www.netdyredoktor.dk/hund/hundeskolen/racekendskab/stoedende-og-apporterende-jagthunde.aspx |title=Stødende og apporterende jagthunde |language=dansk |work=netdyredoktor.dk |date=2014 |accessdate=2014-06-02 }}</ref>
 
== Jagthundeorganisationer ==
Politisk bliver interesser for jagthunde varetaget af forskellige hundeorganisationer, både i Danmark og internationalt. Formålet med hundeorganisationerne er blandt andet at udbrede de jagthunderacer, der kan honorere den pågældende organisations krav til sundhed samt mentale og fysiske egenskaber. Enkelte hundeorganisationer har specialiseret sig i at være en organisation, der er uafhængige og udelukkende varetager interesser inden for området jagthunde.
 
=== Danske organisationer ===
:'''Eksklusiv jagthundeorganisation'''
 
::* [[Dansk Jagthunde Registrering]] er den eneste uafhængige jagthundeorganisation i [[Danmark]], der eksklusivt varetager interesserer for alle godkendte jagthunde.<ref>{{cite news |url=http://www.djr.dk/formal/ |title=Formål |language=dansk |work=Dansk Jagthunde Registrering |date=2014 |accessdate=2014-06-02 }}</ref>
 
:'''Øvrige danske organisationer'''