Nordfrisland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) m småret |
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix |
||
Linje 20:
Ud fra [[Arkæologi|arkæologiske]] fund på gestøerne kunne anslås, at også [[Nordboerne|nordboer]] var bosat på øerne. De tilsandede stenkredse i [[Skalnasdal|Skalnasdalen]] på Amrum udviste påfaldende overensstemmelser med dem på [[Lindholm Høje]]. Selvom de senere blev etnisk assimileret af friserne, efterlod de mange spor i såvel sted- og personnavne samt i ordforråd <ref>[http://www.hum.au.dk/jysk/publikationer/ordsag12.pdf Ord & Sag 12. Udgivet af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning på Aarhus Universitet, 1992]</ref>.
Digebygning, opdyrkning, [[hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte perioder med stor velstand. Men blomstringsperioderne blev flere gange afbrudt af større [[stormflod]]er. Ved [[den store manddrukning]] i [[1362]] forsvandt den store handelsby [[Rungholt]] i bølgerne, og i [[1634]] blev øen [[Strand (ø)|Strand]] delt op i flere øer. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] tog de danske konger og de [[
[[Dige]]rne på fastlandet har i dag en samlet længde af ca. 132 km. Dertil kommer de mange ødiger og de mange ældre diger, som i tidens løb er kommet til at ligge bag de forreste nye diger. Siden 1973 regulerer [[Ejderdæmningen]] vandstanden i Ejderen og besyktter dermed også det indre land mod stormfloder.
| |||