Socialdemokratisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
forældet
Linje 1:
{{ideologier}}
'''Socialdemokratisme''' (også kaldet '''reformisme''', undertiden også '''demokratisk socialisme''', (særligt anvendt på [[engelsk (sprog)|engelsk]]) er en [[politik|politisk]] [[ideologi]], hvor staten spiller en central rolle ifor forhold til at facilitere (lige) udviklingsmuligheder og lige rettigheder for den enkelte borger i et samfund.
 
Ideologien skal sikre en mere lige [[indkomstfordeling]] i samfundet via reformer inden for rammerne af den [[privat ejendomsret|private ejendomsret]] og en reguleret form for [[kapitalisme|kapitalistisk]] [[økonomi]].
 
Den danske version af ideologien forbindes traditionelt med [[Socialdemokraterne]], men bevægelsen dækker i dag et bredt spektrum i dansk politik. Den europæiske socialdemokratisme voksede især frem i [[1800-tallet]]s Tyskland anført af [[Ferdinand Lassalle]], [[Eduard Bernstein]] og [[Karl Kautsky]]. I Danmark forløb samme udvikling sideløbendesamtidigt i [[Socialdemokratiet]] og [[Arbejderbevægelsen]].
 
Socialdemokraterne kom i [[1924]] til magten i Danmark under [[Thorvald Stauning]] og har præget samfundsudviklingen i [[efterkrigstiden]]s Danmark markant med socialdemokratiske regeringer i 35 af 63 år siden [[besættelsen]]. Udviklingen af [[velfærdsstaten]] iefter samme periodekrigen er i vid udstrækning et produkt af socialdemokratismens politiske ideologi og arkitektur.
 
I det seneste årti har den socialdemokratiske ideologi udviklet sig i en mere angelsaksisk retning med øget fokus på det [[private]] [[erhvervsliv]] og [[civilsamfundet]] i den forståelse som den [[Storbritannien|britiske]] [[sociolog]] Sirsir [[Anthony Giddens]], den britiske [[premierminister]], [[Tony Blair]], og den [[Tyskland|tyske]] [[kansler]], [[Gerhard Schröder]], blev fortalere for med [[den tredje vej|tredje vej]]. [[Den tredje vej]] indeholder en accept af de frie markedskræfter og har bl.a. medført en omfattende deregulering af den finansielle sektor i England i 90'erne og 00'erne.
 
{{Samfstub}}