Versionen fra 17. jan. 2015, 23:48 redigér KnudsenK (diskussion \| bidrag) 2 edits Rettet afsnit om byrådenes medlemstal. Rettet dato for næste valg (fra 2013 til 21. november 2017. Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. jan. 2015, 23:51 redigér fjern redigering KnudsenK (diskussion \| bidrag) 2 edits m Slettet dobbeltindtastning Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 2: En '''kommunalbestyrelse''' er den forsamling af folkevalgte [[politiker]]e, som har det overordnede ansvar i en [[primærkommune]]. I nogle kommuner bruges betegnelsen '''byråd''' i stedet, mens kommunalbestyrelsen i [[Københavns Kommune]] hedder [[borgerrepræsentationen]]. I landkommuner – [[sognekommune]]r – hed forsamlingen tidligere [[sogneråd]], men betegnelsen kommunalbestyrelse vandt fra [[1920'erne]] frem, og de sidste sogneråd forsvandt med [[kommunalreformen (1970)\|kommunalreformen]] i [[1970]]. Efter [[Styrelsesloven\|lov om kommunernes styrelse]] af 31. maj 1968 bestemmer den enkelte kommune selv, hvorvidt kommunalbestyrelsen skal benævnes kommunalbestyrelse eller byråd. Ifølge [[styrelsesloven]] ~~Ifølge styrelsesloven~~ skal medlemstallet i en kommunalbestyrelse være ulige. I kommuner med færre end 20.000 indbyggere (7 kommuner) skal der være mindst 9 og højst 31 medlemmer. I kommuner med flere end 20.000 indbyggere skal der være mindst 19 og højst 31 medlemmer, i Københavns Kommune dog højst 55. Medlemmerne kaldes kommunalbestyrelsesmedlemmer eller byrådsmedlemmer. I Københavns Kommune bruges dog betegnelsen borgerrepræsentationsmedlem eller slet og ret borgerrepræsentant. [[Borgmester]]en er kommunalbestyrelsens leder. Borgmesteren – i København [[overborgmester]]en – er desuden formand for det [[udvalg]], der koordinerer kommunens økonomi, nemlig økonomiudvalget.

Kommunalbestyrelse: Forskelle mellem versioner