Landdistrikt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Maja Bessesen har tilføjet den definition, som der arbejdes med i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Kommuner_grad.png|thumb|right|380px]]
Overordnet kan et landdistrikt defineres som et geografisk
område lokaliseret udenfor byerne.
[[Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter]] har i en områdetypologi, der kategoriserer landets sogne, inddelt Danmark i fire
Linje 12:
I områdetypologien betragtes de 27 danske småøer som en særskilt områdetype. Områdetypologi præsenteredes første gang i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 og ligeledes har anvendt i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014 (se eksterne henvisninger for links). I disse redegørelser præsenteres analyser, der sammenligner situationen på en række parametre i de forskellige områdetyper.
Et '''landdistrikt''' var før [[1970]] i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: ''distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145''.</ref>.[[Geodatastyrelsen]] og [[Danmarks Statistik]] har i mange år opereret med en grænse på 200 indbyggere for, hvornår et antal hustande opfattes som et byområde.
I forbindelse med [[kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] [[1. januar]] [[2007]] inddelte [[Fødevareministeriet]] kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet var udarbejdet i samarbejde med [[Danmarks Jordbrugsforskning]] og baseret på 14 udvalgte [[indikator]]er.
| |||