Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra 178.132.237.92 (diskussion | bidrag)
Linje 41:
=== Om ulige statsformer ===
 
Den ledende tanke i ''L’esprit des lois'' er, at samfundsindretningerne ([[Lov (jura)|lovene]] og samfundets institutioner) ikke bør bedømmes efter en universelt gældende målestok, som den da rådende anskuelse gjorde gældende, men efter hvorvidt de gav menneskene, som levede i samfundet, [[retfærdighed]] og [[frihed]]. Han opstillede derfor ikke noget almengyldigt forfatningsideal men anerkendte [[republik]]ansk, [[demokrati]]sk eller [[aristokrati]]sk, og [[monarki]]sk som berettigede alt efter de ulige forhold. Hvad, han fordømte, var alene [[despoti]] og [[anarki]], som begge indebar lovløshed. Modsat fx Rousseau anerkendte han dog, at [[retfærdighed]] var uberoende af samfundet og derfor kunne bedømmes videnskabeligt af en kritisk indstillet person.
Nej
 
Hej
Med sin skildring af de to republikanske statsformer regnede han egentlig kun med [[fortiden]]s [[stadsrepublik]]ker (Hellas, Rom) og troede ikke, at de var mulige at gennemføre i moderne storstater, men hvad, han sagde om [[dyd]]en (som han definerede som en uselvisk medborgerindstilling) som den uomgængelige forudsætning for et vellykket udfald af den demokratiske statsform, har tidløs gyldighed. Det idealiserede billede, han gav af antikkens demokratiske republikker skulle få følger, som han ikke havde anet. I strid med hele hans opfattelse gjordes den til et almengyldigt ideal, og som sådan inspirerede den nemlig siden den [[Franske revolution]]s antikinspirerede republikanisme.