Linolie: Forskelle mellem versioner

'''Linolie''' er en naturlig [[vegetabilsk olie|planteolie]], som findes i [[Almindelig Hør|hørplantens]] olieholdige [[Frø (plantedel)|frø]]. Hør hed tidligere ''lin'', så deraf kommer ordene [[linned]] og linolie. DetDen bruges ofte som en naturlig [[træ (materiale)|træbeskyttelse]] og udmærker sig ved at være en såkaldt [[oxidativt hærdende olie]], hvilket vil sige, at den ved reaktion med luftens ilt kan hærde op eller "tørre".

Linolie og hørfrøolie udvindes begge fra hørfrø, men hørfrøolie presses ned i et lukket kar og tappes direkte på flasker. Derved undgås iltning og [[harskning]]. Linolien er harsk, og nogle danskere anser den derfor som uegnet til spisebrug.<ref>[http://www.ezz.dk/255833-hvilken-olie-bor-bruges-til hvilken olie bør bruges til hvad – den gamlediskussion]</ref> I f.eks. Tyskland bruges den ofte til madlavning og anses for en god alternativ kilde til omega-3-fedtsyrer.<ref>http://www.zentrum-der-gesundheit.de/leinoel.html</ref>

Linolie udvindes ved, at man presser hørfrøene i en [[kværn]]. Når frøene er knust, bliver de til en tyk grød, som man så skal lade stå og bundfælde. Og såSå kan man tage olien i overfladen. Derefter har man den rene linolie – også kaldet ''rå, koldpresset linolie''. Fordelen ved linolie er, at den kan optage og afgive vand, uden at filmen ødelægges. Linolie ekspanderer ca. 20%, når den hærder.

Rå linolie, dvs. koldpresset og varmpresset linolie, er [[hygroskopi]]sk, dvs. at olien selv er i stand til at optage og afgive fugt. Når olien anvendes til grunding på træet, er fugtvandringen i træet større, end hvis olien er forarbejdet. Ved anvendelse til maling bevirker oliens hydrofile tendenser, at malingen danner blærer, hvis den ikke er hærdet i overfladen først. Eller at den er påmalet lige efter en regnbyge og derved hærder fra to sider som følge af en stor plet med [[vand]] og [[ilt]], som efterhånden hærder og skaber blærer mellem træet og malingen. Disse blærer er ikke farlige, men bør fjernes, da de kan blive større med tiden.

Den rå linolie kan indeholde [[organisk kemi|organiske]] [[opløsningsmiddel|opløsningsmidler]], men i en så lille mængde, at det ikke anses for skadeligt. Men indendørsIndendørs kan linolie i store mængder give problemer med slimhinderne. Rå linolie tørrer langsomt, og man kan begynde at efterbehandle efter 2-5 dage. Olien er gennemhærdet efter 3 til 5 uger, hvis den får nok lys og luft, alt efter kvalitet.

Fremstilles ved at opvarme olien til en temperatur på typisk mellem 200-300&nbsp;°C uden indblæsning af ilt. Denne olie er den mindst hygroskopiske olie, mest diffusionslukkede og slidstærke. Standolie er meget tyktflydende og langsomt hærdende. Den anvendes derfor oftest som bindemiddel til fremstilling af maling. I linoliemaling udgør denne olie normalt 5-10% af olieindholdet. På grund af atFordi denne linolie er så tyktflydende, trænger den ikke så langt ind som fernis. Standolien giver en højere glans og er god til slutstrygning. <!-- Strygning/styning/? -->

Det gælder for alle olierne, at de skal have [[lys]], luft og [[varme]], da de ellers ikke kommer til at hærdehærder op.

*Naturligt.

*Lang tørretid.

*Trænger ind i porerne.

*Mindre molekyler.

*Stor dækkeevne.

*Konserverer træet bedre.

*Diffusionsåben.

*Hygroskopisk.

*Brandfarligt – [[Selvantændelse|Selvantænder]] ved ca. 25C°.

*Vedhæfter meget godt.

*Skaller ikke så let af.

*Kun lidt vedligeholdelse/efterbehandling.

*Findes i flere kvaliteter.

*Malerkode: 0-1. (Tallet før bindestregen indikerer, hvilke forholdsregler man skal tage m.h.t. åndedrættet. Det vil i det her tilfælde sige, at den pågældende maling ikke er giftig ved indånding. Det næste tal indikerer, hvilke forholdsregler man skal tage for huden, og i dette tilfælde kan det være en god ide at bære handsker, men det er ikke nødvendigt, produktet kan i visse tilfælde fremprovokere en allergisk reaktion.)

*Svært at gøre penslerne rene: Rensning af pensler foregår i [[Ætanol|sprit]] eller [[brun sæbe]].

*Man skal male i skygge eller overskyet vejr – dog ikke i regn.

*Kræver en god pensel og en god malerteknik.

Linolie er sammen med trætjære noget af det bedste træbeskyttelse, der findes: en god blanding er 2% tjære pr.og 98% linolie. Denne blanding misfarver ikke træet med skimmel eller tjære. Den males på i så tynde mængder som muligt og med lange hurtige strøg for at usynliggøre penselstrøgene så meget som muligt. Fortynd med sprit, hvis man ikke synes om terpentin eller andre opløsningsmidler.

Jernet rengøres, og linolie smøres på i et tyndt lag (kan evt. opblandesblandes med sprit). Kan også bruges til undervognsbehandling: Varm det lidt op og sprøjt (ikke al linolie kan sprøjtes) det ind i alle revner og hulrum. En svensk undersøgelse viser oven i købet, at linolie er bedre end Tectyl.

Man kan også lave et sort overtræk på jern og andre metaller ved at smøre et lag linolie på og opvarme metallet, så olien brænder blankt sort (processen lugter lidt som at stege sild!), giver man for meget varme, bliver laget mat. Sortbrændte jerngenstande er meget udbredte både for det æstetiske udtryk, og fordi det beskytter metallet.

Klude skal hænges til tørre, kvæles i en plasticpose tømt for luft og tæt lukket, druknes i vand eller brændes –, ellers kan kluden selvantænde. Det lyder drastisk, men er ikke desto mindre nødvendigt. Kluden tørres kun, hvis den skal bruges igen. Den skal være foldet ud og hænge udendørs.